Alle indlæg af Christinslife

Tapas for 2

Noget af det bedste jeg ved, når der skal hygges lidt ekstra er en stor, lækker tapasanretning. Sådan en havde jeg lavet til min kæreste og jeg i søndags, som vi nød mens lillemanden sov middagslur. Anretningen bestod af pølse, skinke, pesto, parmesan, tomater, syltede rødløg, ovnbagt ciabatta, små oste/hvidløgsbrød og hjemmebagte kiks, som I får opskriften på lige her nedenfor:

Du skal bruge: 100 g smør // 125 g hvedemel // 1 tsk salt // ½ tsk tørrede chiliflager // lidt hakket, frisk rosmarin // 50 g revet ost (jeg brugte en blanding af parmesan og mozzarella

Smuldr smør og mel sammen til en grynet masse og tilsæt krydderier os ost

Rul dejen til en pølse som sættes på køl 1-2 timer. Skær dejen i skiver og kom dem på en bageplade med bagepapir. Bag kiksene i en 200 grader forvarmet ovn på næst-øverste rille i 10-12 minutter. Herefter afkøles de helt på en rist og opbevares i en tætsluttende beholder

Fortsat god dag derude!

I juli glæder jeg mig til:

Bedre sent end aldrig.. Jeg er hermed klar med månedens liste over ting jeg glæder mig til. Punkt nummer 4, 8 og 10 er allerede veloverståede (eller i fuld gang) og punkt nummer 10 kan I læse mere om lige her

  1. 4 ugers tiltrængt sommerferie
  2. En masse hyggelige stunder med mine 2 drenge
  3. Ferie i København med mine forældre
  4. En tur til frisøren hvor de lange lokker skal have sig en ordentlig omgang
  5. Lange, varme aftener på terrassen
  6. Læse “Skyggesøsteren” af Lucinda Riley
  7. Min første tur i bølgen blå
  8. Masser af timer foran fjernsynet med Wimbledon og Tour De France
  9. Udendørs træning så jeg kan kombinere solbadning og kalorieforbrænding… win win
  10. At få spændingen udløst… Dreng, pige??

Dreng eller pige?

Da jeg ventede Storm var jeg 110 % sikker på at vi skulle have en pige. Da vi var til 2. scanning og vi fik at vide at vi skulle have en dreng, tænkte jeg at hun måtte have set syner, haha.. Så når folk spørger mig om jeg har en fornemmelse af hvad vi venter os denne gang svarer jeg blankt “NEJ, ingen anelse” og det er faktisk rigtigt. Der er rigtig mange ting der er forløbet på samme måde denne gang, som i den første graviditet, men samtidig er der også rigtig meget der er anderledes og følelsen af om det er en dreng eller pige der gemmer sig derinde er ikkeeksisterende. Derfor har vi også gået og glædet os ekstra meget til i dag hvor vi kunne få spændingen udløst – Dreng eller pige?

Først og fremmest var det vigtigt for os at baby er okay og at alt ser fint ud som det heldigvis gør. Det med at vi kan få barnets køn at vide, er bare en ekstra stor bonus. Så da jordermoderen spørger om vi vil vide kønnet, kan jeg næsten ikke holde spændingen ud…

Vi venter os endnu en lille Supermand 💙

En lækker og nem grilldessert

Jeg synes ofte det kan være svært at finde en dessert der passer godt til en grillaften på en varm sommerdag. Ofte finder man opskrifter på “sød pizza” eller en eller anden form for banan-på-grill (og jeg kan ikke fordrage banan).  Men den anden dag så jeg et billede på Instagram og tænkte at det så lækkert ud, der var ikke rigtig nogen opskrift jeg kunne følge, så jeg lavede min egen version så vi fik afprøvet i lørdags – og det blev faktisk rigtig godt hvis jeg selv skal sige det, haha

Kan I have en dejlig dag

Du skal bruge: 1 dåse ananasringe // 1 dåse halve ferskner // 1½ dl creme fraiche 18 % // 2 spsk flormelis // 2 tsk vaniljesukker // mynte og skovsyre til pynt

Si lagen fra frugterne og steg dem på en grill til de er varme og møre. Rør creme fraiche sammen med flormelis og vaniljesukker og anret sammen med frugt og krydderurter

Små glimt fra weekenden

Markerne er så smukke lige i tiden ♡

Hvor har det da bare været en fantastisk weekend! Vi har haft besøg af mine forældre alle dage samt mine bedsteforældre i fredags. Vejret har været perfekt (måske lidt til den varme side) men vi må jo ikke klage over at vi endelig har fået “rigtig” sommer

Vi har fået slappet af, grillet, spist is, været på sightseeing, hygget ved vandet og leget i haven – en helt perfekt og afslappende weekend i roligt tempo

Håber I har nydt weekenden lige så meget som vi har – Knus fra den varme terrasse

En hyggestund, sightseeing og lækker sommerkage ♡

Vandhund i badebassin, grill-dessert og sandleg ♡

DIY – søde invitationer

I forbindelse med Storms 2-års fødselsdag har jeg været i det kreative hjørne og lavet fine ispinde-invitationer; Synes de er blevet rigtig søde og sommerlige. Hvis du selv skal holde en sommer- eller børnefødselsdag kan de se hvordan jeg har lavet invitationerne lige her:

Du skal bruge: Karton // saks // blyant // lim // tynd dobbeltklæbende tape // glimmer // hvidt A4 papir // ispinde // tynd sort tusch // cellofanposer // krymmel // silkebånd

Start med at lave skabelonen til selve isen. Der skal bruges både en forside og en bagside til hver is. Ispinden sættes fast på bagsiden af forsiden med dobbeltklæbende tape. På bagsiden skrives det der skal stå på invitationen. Lim bagsiden fast på forsiden og lad det tørre godt – evt. under pres

Nu skal der laves et glimmerstykke, som klippes ud i almindeligt A4-papir. Kom lim på hele stykket og drys med glimmer. Lad det tørre godt inden de limes fast på selve isen. Nu kommes isene i små cellofanposer sammen med krymmel og der bindes fint med en silkesløjfe

Sankt hans

Vi have en skøn aften i går, hvor vi skulle fejre Sankt Hans. Min kæreste havde været på weekendarbejde, så han var først hjemme klokken 19. Jeg havde gjort klar med salat, kød til grillen, hjemmebagt brød og majskolber. Vi nød aftensmaden på terrassen, mens Storm rendte rundt og hyggede sig i haven

Herefter blev den lille mus puttet og vi tændte op i vores lille bålfad. Jeg havde lavet en heks i pap som hurtigt sendt til Bloksbjerg. Vi spiste dessert – hvid chokolademousse med råsyltede bær – mens vi sad og kiggede ind i flammerne. Da ilden så småt var begyndt at brænde ud, satte vi os omkring bålet med puder og tæpper, og lavede skumfiduser

Vi havde virkelig en rolig og hyggelig Sankt Hans aften. Håber også I nød den!

Hyggedag på terrassen

Godaften derude…

Så skal jeg da lige love for at jeg fik taget mig (endnu) en pause her på bloggen. I bund og grund har det egentlig ikke så meget med manglende tid at gøre, men mere med manglende oplevelser, haha. Der skal jo gerne være lidt at skrive om, og den seneste tid har ikke ligefrem været præget med spændende ting

Kæresten har fået afsluttet sin endelige eksamen, så det har vi selvfølgelig haft rigtig meget fokus på her på det seneste

Her til eftermiddag havde vi slået Storms lille fine tipi op, fundet puder og tæppe frem og så nød vi en stille stund i solen

Resten af weekenden skal vi tilbringe herhjemme da kæresten skal på weekendarbejde. Vi satser på masser af sol og varme, så vi kan tilbringe endnu mere tid i det lille telt

Kan I have en dejlig weekend!

Saturday snack,

“Butterdejspinde med cheddar”

Du skal bruge: 1 plade butterdej (gerne dem på køl – ikke frost) // smørreost med hvidløg // 1 lille rød peber // revet cheddar // hakket persille

Smør butterdejen med hvidløgsosten. Skær peberfrugten i meget små tern og fordel dem på dejen sammen med revet cheddar. Fold dejen sammen på langs så den nu ligger i 2 lag. Brug en pizzaskærer til at skære dejen i 2-3 cm tykke strimler. Hver strimmel tages op og snoes rundt inden den kommes på en bageplade med bagepapir

Bag ved 200 grader i 10-15 minutter til de er gyldne og sprøde

Pinsetid

Endelig kan jeg nyde en forlænget weekend med mine 2 drenge. Vi har ikke de store planer her hen over Pinsen, men det er virkelig rart at vi kan tage tingene som de kommer og se hvad vejret indbyder til. Forhåbentlig bliver vejret lige så godt som denne dag i Kr. Himmelfarts ferien hvor billederne er taget

Her til eftermiddag har Storm og jeg været ved at lave hyldeblomstsaft og nu står dejen til lækre og luftige chokoladeboller til hævning, så vi kan nyde den senere

Kan I have en rigtig dejlig Pinse