Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Den sidste uges sommerferie

Åhhh hvor er det trist at sommerferien allerede er slut. Jeg har holdt ferie i 4 uger, men i dag var det op på jernhesten igen, og afsted på arbejde. Heldigvis er det til at overskue med hensyn til arbejde, den 20. september har jeg nemlig sidste arbejdsdag inden den står på et par dages ferie og derefter barsel

Men alligevel…. Nu skal man ind i den gamle hverdagsrytme igen, vækkeuret skal stilles og vi skal være klar og ude af døren til et bestemt tidspunkt. Jeg elsker at tuller rundt herhjemme og nyder at jeg kan gøre tingene i mit eget tempo – men hvem gør ikke det, haha

Den sidste uge af min ferie var egentlig tiltænkt som en uge hvor jeg ikke skulle lave noget som helst udover at ligge på sofaen og se film og måske gå en lille tur i ny og næ, for at få ladet batterierne helt op igen, men sådan blev det ikke ligefrem. Nedenfor har jeg lavet mig en lille “ta-da liste” som er en slags to-do liste, men i stedet for at man på forhånd skriver op hvad man vil nå skriver man tingene op efterhånden som man får dem gjort – mega motiverende! Billederne et taget fra vores lille brombærjagt i “baghaven”

Sidste uges ta-da liste:

Haven: luet ukrudt // plantet om i krukker // flyttet buske i haven // klippet lavendler ned // fejet terrassen // ryddet op/ud i skuret // vasket vinduer

Køkken: bagt speltboller // bagt foccacia // lavet æblegrød // bagt suppebrød // handlet stort ind // bagt tahinkage

Huset generelt: ryddet op // ordnet kommoder i soveværelset // vandet blomster // ryddet op/ud i min garderobe // støvsuget // flyttet ting op på loftet // ryddet op/ud i skabe på badeværelset

Andet: tøjvask // lagt tøj sammen // plukket brombær

Hverdagsdagbog 01.03.19

Jeg synes godt nok at hverdagene flyver afsted med alt for høj fart, og weekenderne med endnu højere fart (om muligt). Til gengæld har jeg virkelig nydt at solen har vist sig fra sin gode side, det har virkelig gjort at dagene føles endnu længere end de er, og det gør også at man har kunne nyde noget udendørs tid efter arbejde. I denne uge har kæresten været på aftenarbejde, så det har kun været mig og Storm

I fredags hentede jeg Storm fra vuggestuen omkring klokken 3 og derefter cyklede vi hjem for at sætte forskellige forårsløg i krukkerne. Herefter gik vi en tur rundt i området og efter en god times tid gik vi ind for at hygge med Ramasjang og left-over-pizza fra dagen før

Lillemanden blev puttet ca halv 8 og det betød at jeg havde et par timer til at få læst. Jeg hoppede i nattøjet, satte mig godt til rette i sengen og fik læst omkring 100 sider i “Fifty shades” – en bog jeg kommer til at skrive lidt mere om senere

Oftest har jeg først fri fra arbejde sent, ds jeg nyder virkelig dage som denne, hvor der er lidt tid til kvalitetstid

Hverdagsdagbog 10.02.19

Så er vinterferien for alvor skudt i gang. Storm og jeg har valgt at holde den første del af vores ferie hos mine forældre mod nord. Kæresten er blevet derhjemme, da han skal arbejde hele ugen – pt. ligger han dog sygdomsramt på sofaen det meste af tiden

I går havde vi en hyggelig og afslappende dag med masser af kvalitetstid. Min mor og jeg startede dagen ud med en omgang træning og herefter brugte jeg tiden mens Storm fik sig en middagslur, på at bage fastelavnsboller til eftermiddagskaffen. Efter middag kørte vi en tur til vandet hvor der blevet kastet med sten og plasket i vand. Herefter brugte vi en times tid på legepladsne, inden vi kørte hjem og legede med (barndoms-minde allert) modellervoks. Vi sluttede dagen af med et langt bad inden det var blevet puttetid

Så kort kan jeg fortælle om min hyggelige familie-dag i går. Kan I have en dejlig vinterferie!

Blogskriveri

For præcis 5 år siden, i dag, startede jeg min egen blog under navnet “Christinslife”. Dengang hørte jeg under wordpress, som er et gratis domæne, men efter lidt over et år, valgte jeg at åbne for min egen blog her på siden, en hjemmeside der er helt og holdent min. Det er sjovt at sidde og kigge tilbage på nogle af de første indlæg jeg har sat til udgivelse, indlæg der under ingen omstændigheder ville blive trykket “udgiv” til, sådan som bloggen ser ud i dag. Med tiden er jeg blevet mere bevidst om hvad der bliver lagt op og hvad der bliver skrottet

I starten brugte jeg meget tid på at planlægge og skrive lister over kommende dages indlæg, og jeg havde en idé om at der skulle komme nyt på bloggen hver dag. Nu kommer der kun noget på bloggen når jeg har tid, og ikke mindst lyst. Det er en hobby hvor jeg går og hygger med mig at tage billeder og skrive til

Hvor bloggen i fremtiden skal hen aner jeg ikke, men jeg er sikker på at der bliver ved med at ske en masse, og så længe jeg har lysten til at lave indlæg, så bliver jeg ved. Hvor mange der kigger med derude aner jeg ikke, og i bund og grund er det vel også ligemeget, for jeg gør det ene og alene for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt og hyggeligt

I må have en rigtig dejlig dag – vi skrives snart ved igen – og hvem ved, måske også stadig om 5 år

Fredags Drinks

“Frisk lime-cider cocktail”

 

I denne uge er vores fredags drink blevet til en lørdags drink. Det skyldes simpelthen at jeg i går måtte tage til vagtlægen for at få konstateret mellemørebetændelse. Jeg var simpelthen i en voldsom pine hele dagen, og havde langt fra lyst til at hygge mig med en drink. Jeg har fået noget pencillin, og det er heldigvis allerede begyndt at virke, så i dag er der blevet lavet lidt småting herhjemme inklusiv at hygge med en drink

Du skal bruge (til 1 cocktail): isterninger // saften af 1 lime // alkoholfri cider med hyldeblomst // ekstra lime til pynt

Kom 4-5 isterninger i et glas og pres saften af en hel lime i glasset efterfølgende. Fyld glasset op med cider og pynt med sugerør, limeskive, glimmer og tallerkensmækker

Jeg havde egentlig gjort endnu et indlæg klar til jer som skulle hedde “Store Hvededag”, men der var ikke meget gang i vores torsdag aften. Jeg havde ellers lavet hjemmebagte hveder, men både min kæreste og jeg, var ikke på dupperne, samtidig med at min kæreste skulle skrive sin eksamensopgave færdig. Derfor spiste vi en enkelt hvede hver, kl. 22.45, mere af traditions-tvang end af lyst – til gengæld har jeg fået taget lidt revanche her til morgen :) Dagen i dag har stået på at få lavet nogle småting færdige herhjemme. Der er blevet vasket en hulens masse tøj, vi har fået hængt lamper op, sat hylder op i forskellige rum og fået hængt nogle billeder op. Det er de små ting at det hele bliver hyggeligt g lidt mere hjemlidt – glæder mig til at vise lidt billeder af det senere

♥ Kan I have en fortsat god weekend 

Fredags drinks

♥ Perlende rabarberdrink 

Så er jeg klar med det første indlæg om “fredags drinks”. Som I jo ved kan jeg ikke tåle alkohol, så derfor kan det en gang imellem være lidt hyggeligt at gøre lidt ekstra ud af det. Som sådan savner jeg ikke at kunne drikke noget med alkohol i, men jeg kan mærke at jeg savner mere og mere det der med at drikke noget anderledes. Ofte ender det med at man drikker sodavand, saft eller juice, men nu har jeg sat mig for at hver fredag skal jeg nyde weekenden med en alkoholfri drink

 

Du skal bruge: 500 g friske rabarber // 2½ dl rørsukker // 2 stjerneanis // 1 liter vand // danskvand // isterninger

Skyl rabarberne og skær dem i skiver. Kom dem i en gryde sammen med sukker, stjerneanis og vand og lad det koge under låg i små 10 minutter. Herefter tages låget af og det koger videre i omkring 5 minutter. Gryden tages herefter af varmen og køler af til stuetemperatur. Passér saften gennem et rent, fugtigt viskestykke og kom på atamonskyllede glas. Stil herefter saften på køl

I et glas kommes 4-5 isterninger og der fyldes herefter halvt op med den afkølede rabarbersaft. Fyld glasset op med danskvand og pynt evt. med frisk mynte og et sugerør

Cozy Saturday

I dag har der kun været én ting på programmet – nemlig at vi skulle hygge os. Vi har sovet længe, set lidt morgenfjernsyn i sengen og klokken 11 kørte vi så ned i byen for at købe lidt forskelligt. Min kæreste skulle klippes, jeg skulle have et par graviditetsbukser mere og så spiste vi en frokost inden vi igen kørte hjem

 

Herhjemme er jeg hoppet i hyggetøjet, der læses, drikkes iskaffe og spises hjemmebagt sandkage. Jeg købte et sæt bezzerwizzer-kort i formiddags, så nu skal der quizzes lidt om storbyer inden vi skal se afslutningen på dagens Paris-Nice etape

I morgen skal vi til barnedåb, så senere skal jeg have strøget lidt tøj og så skal jeg lakere negle, så jeg jeg kan være fin i min lyserøde blondekjole

Vi ser tilbage på 2016

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

Igen i 2016 er der blevet bagt på livet løs, og det er selvfølgelig også noget der kommer til at fylde på bloggen i 2017. 2016 var året hvor jeg eksperimenterede lidt med bagværk fra andre lande, men også året hvor de sikre klassikere blev serveret på bordet.

Nedenfor kan i se nogle udvalgte billeder fra kategorien “Life & Beyond”. Det er den mest alsidige kategori på bloggen. Det er nemlig her alle de indlæg jeg ikke kan kategorisere, ender. Der er derfor også én af de sjoveste at kigge tilbage på.

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

Også i 2016 fik jeg læst en del bøger – ikke så mange som jeg gerne ville, men det er fremskridt i forhold ti sidste år. I kan læse og se billeder fra mine indlæg under kategorien “Boganbefalinger” hvis i klikker på tallene ovenfor

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

Alt i alt har 2016 jo været et fantastisk år med 2 ubeskrivelige rejser, en masse madoplevelser, et besøg i en smuk have og en masse hyggelige stunder under tæppet. Det var også året hvor vi fik nøglerne til vores lille rækkehus, hvor vi var på kærestetur til Dronninglund, havde lidt for meget om ørerne (arbejdsmæssigt) og året hvor vi kunne fejre jul sammen for første gang i næsten 10 år

♥ Jeg vil takke alle for det forgangne år – vi ses i det nye! 

Fanget i en travl hverdag

Jeg har godt nok ikke været særlig produktiv, blogindlægsmæssigt i den seneste tid. Jeg var sikker på at der var gået max 6 dage siden det seneste indlæg, men næææh nej der er faktisk gået 11! Tiden herhjemme flyver bare afsted og den ene dag æder den næste. I sidste uge var jeg 2 dage på TR-kursus i Kolding, jeg havde en masse møder på arbejde, 4 hold i idrætsforeningen og en hel weekend i Messecenter Herning, hvor jeg var på DGI inspirationskursus. Lige i tiden er jeg nødt til at spørge min kæreste “er det tirsdag i morgen?” for at være sikker på at jeg sætter min alarm til på den rigtige dag – for mine dage flyder lidt sammen i tiden og tirsdag kan lige så godt være mandag eller torsdag.

Nå men nu er der så dømt efterårsferie. I hvert fald for mange andre end mig. Jeg skal dog heldigvis kun arbejde mandag-torsdag og herefter kører vi nordpå for at tilbringe et på skønne dage sammen med familien. Det bliver bare SÅ dejligt! ♡

Håber I alle har det godt derude – jeg håber at jeg fra nu af kommer til at være lidt mere tilstede på bloggen igen.

Finally Friday

I dag ringede vækkeuret klokken 06.00. Ikke fordi jeg skulle møde tidligt, men fordi jeg synes det er super hyggeligt at gå og nusse lidt rundt herhjemme inden jeg skal afsted. Jeg har fået ryddet op i køkkenskabene, ordnet vasketøj, ryddet en lille smule op, og nu sidder jeg så og spiser morgenmad mens jeg ser en gammel “far til fire”-film.

Arbejdsdagen i dag er kun fra 11.15-15.00 så det er den perfekte fredag. Herefter skal kæresten og jeg slappe af med “Banshee” som er den serie vi er i gang med at se lide pt. vi skal have lækre smørstegte pandekager i aften og så skal der bages gulerodsbrud til morgenmaden i morgen. I denne weekend har vi ikke rigtig nogle planer, så vi tager et smut ned i byen i morgen og spiser noget lækkert frokost og ellers skal vi bare tuller rundt herhjemme

♡ Håber I alle får en fantastisk weekend! ♡