Kategoriarkiv: A Beautiful Home

Mit lille bibliotek

… okay bibliotek er måske så meget sagt, men det er det tætteste på et bibliotek vi kom komme med vi bor her. Jeg havde ellers store planer om at min søde kæreste skulle ombygge hele vores væg til en stor bogreol, men det er der hverken tid, penge eller plads til lige nu. Jeg har ellers været ved at gennemgå alle mine bøger for at se om der var nogle jeg kunne skille mig af med, og jeg tog da også et par stykker fra, men da de havde ligget på skrivebordet et par dage, blev de stillet pænt ind i reolen igen

Når man kigger i vores bogreol finder man for det første en hel masse rejseguides. Der udover er “biblioteket” fyldt med mere tøsede bøger, stærkt repræsenteret af forfatterne Jojo Moyes og Lucinda Riley. Hovedparten af bøgerne er mine bortset fra et par biografier og Harry Potter- serien som min kæreste (heldigvis) havde liggende fra sin barndom
 

Bogreolen er også fyldt med minder i form af en masse souvenirs som vi har hjembragt fra alle vores ferier og jeg synes de passer fint ind. Det eneste jeg rigtig gerne ville have haft på biblioteket, er en stor og blød lænestol som man rigtig kunne sidde i, i timevis og forsvinde  ind i bøgerne, men det må blive på et andet tidspunkt

 

Jeg har det senest årstid været medlem hos Plusbog og det har haft stor indflydelse på antallet af bøger i reolen. Desværre bliver mit abonnement snart sat på pause, da jeg snart starter op på mine barselsdagpenge, men jeg vender stærkt tilbage – det giver også en fin mulighed for at få læst i bund, og så venter der en fødselsdag lige rundt om hjørnet, så mon ikke der vil være en bog eller to på min ønskeliste i år

Håber I nyder juledagene – Klem C

Haven i efterårsklær’

Sikke en omgang efterårsvejr vi har haft hele sommeren. Det betyder også at alle vores krukker fyldt med skønne og fine sommerblomster kom til at se meget meget triste ud ret hurtigt på grund af blæst og de uanede mængder vand vi har fået. Derfor er det også tidligt at alle krukker er blevet fyldt med efterårslækkerier i stedet for de farverige sommerblomster

 

Derfor var jeg for et par uger siden taget en tur i Plantorama sammen med min søde mutti, mens morfar passede lillemanden herhjemme. Vi fyldte vognen med de smukkeste lyng, græskar, kål og andre smukke efterårsplanter. Nu er de så blevet plantet og ud over det, er der blevet pyntet med lys og æbler – ægte efterårs-hygge-stemning

De seneste to dage har vejret egentlig artet sig ganske fint, og jeg har virkelig nydt at kunne gå nogle lange ture med barnevognen. De dage hvor det har blæst og regnet i et væk (som har været ca. 90 % af tiden), kan man godt savne at komme ud fra sin lille babyboble hvor alt nemt kan komme til at handle om amning og bleskift. Til gengæld er der blevet læst en hel del bøger og så har jeg virkelig nydt at få besøg af så mange skønne mennesker

Selvom jeg ikke er super meget til regn og blæst (i hvert fald ikke hver dag), så har jeg aldrig lagt skjul på at efteråret er min absolutte yndlings årstid. Jeg elsker farverne, vejret (ja den er god nok), garderoben der hører til, maden, stemningen, hyggen… ja jeg kunne blive ved. Derfor gør det mig egentlig heller ikke så meget at vi allerede tidligt, måtte skifte sommerblomsterne ud og give haven en efterårs-make-over

 

Store havedag #1

I går vågnede jeg lidt i 8 til solens stråler der skinnede ind gennem gardinet. Kæresten lå og snorkede ved siden af, så jeg listede op, tog noget morgenmad og hoppede i arbejdstøjet – søndagen var hermed døbt:”Store havedag”, i hvert fald for mit vedkommende :)

Jeg har haft rigtig mange ideer om hvordan haven gerne skulle komme til at se ud på et tidspunkt, men efter 9 timer i haven i går, kan jeg godt se at det er en længere proces. Jeg startede i det ene lille bed der var fuldstændig tilgroet, og da jeg nåede til udefinerbar plante nr. 18 opgav jeg projektet og gik i gang med at grave de planter op jeg gerne ville gemme, nemlig en masse fine akelejer, som jeg nu glæder mig til at se blomsten på når de engang springer ud.

Det meste af haven er fuldstændig tilgroet i meget højt græs, og det er vidst ingen fornærmelse at sige, at dem der tidligere har boet her ikke ligefrem var have-mennesker. Jeg måtte derfor starte bilen og køre ud for at købe en kantsaks, en spade og en kultivator hvis vi skulle have nogen chance for at komme igennem bare lidt af det. I mellemtiden var min kæreste vågnet og havde besluttet sig for at hjælpe mig med det lidt uoverskuelige haveprojekt. Det endte med at han fik stukket kanter af i hele haven, han fik gravet en masse løg op og så fik han gravet en stor rosenbusk op som jeg ikke ville gemme. Jeg fik lavet et lille bed til alle de nyopgravede akelejer og så fik jeg befriet 9 hindbærplanter fra at drukne i det lange græs. Jeg fik flyttet nogle rabarberplanter og så fik jeg sået en masse latyrus, så nu er vi da så småt begyndt, selvom der er lang vej igen

Kommende projekter i vores lille have:

  1. Vi skal have opstillet 2 højbede. Det ene skal fyldes med jordbærplanter og det andet skal være fyldt med en masse lækre krydderurter
  2. Der skal plantes et lille æbletræ i det ene hjørne af græsplænen
  3. Der skal plantes lavendler – de er smukke, dufter fantastisk og smager super godt i bagværk
  4. Der skal plantes 3 små buskroser ved det ene stakit
  5. Der skal laves et langt bed langs husmuren som skal fyldes med smukke sommerblomster
  6. Vi skal i tænkeboks og finde ud af hvad der skal gøres med det store bed langs hækken
  7. Der skal fjernes mos og kløver fra græsplænen, den skal have gødning og så skal der spredes lidt ekstra græsfrø så den kan blive rigtig fin
  8. Jeg skal have plantet en masse fine blomster i alle mine krukker, som skal pynte på terrassen

Vi knokler og knokler…

Al vores fritid, går i øjeblikket med at få klargjort vores nye hjem til indflytning. Jeg har i de seneste dage gået og gjort alle køkkenskabe rene, så jeg kunne få pakket de kasser ud der allerede var blevet flyttet derud, og så jeg kunne pakke noget mere fra den gamle lejlighed ned, så vi kunne få flyttet endnu mere. I sidste uge var min kæreste på aftenhold så der fik vi ikke lavet så meget som vi gerne ville. Heldigvis venter Påskeferien lige om hjørnet, og så kan vi rigtig få styr på en masse

Det første jeg gjorde da vi fik nøglerne, var at gå rundt og tage lidt billeder af hvordan det hele så ud da vi overtog det. Og selvom vi ikke har haft det mere end en god uges tid, er der allerede sket en hel masse, som i kan se på billederne. Meget kan man sige om dem der boede der før, men de har dæleme ikke været bange for at smække nogle vilde farver på væggene. Nu er det hele blevet hvidt og lyst, og det virker faktisk som om at alle rummene er blevet en anelse større

 

♥ Jeg glæder mig meget til at vi er kommet lidt længere med projektet, så jeg kan vise jer endnu flere billeder af vores lille drømmebolig 

Skønne rejseminder

Skotland 2015 ♡

Det kommer jo nok ikke helt bag på jer, at jeg endnu engang har været ved at dykke ned i nogle af alle vores ferieminder. Jeg har jo fået lavet en masse fine fotobøger fra alle vores ferier, men jeg kunne godt tænke mig at få lavet nogle billeder som vi kunne gå og nyde til dagligt. Det er dog ekstremt svært at bestemme sig for hvilke billeder man skal vælge, så derfor lavede jeg en lille smule om i planen, og har i stedet for bestilt 3 feriecollager fra 3 rigtig skønne ferier. Alle 3 plakater indeholder 19 billeder som alle har en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg har bestilt plakaterne i 40 x 60 så de ikke bliver alt for store, men samtidig er så store at alle 19 billeder kan ses i en fin størrelse

Riga 2016 & Paris 2012 ♡

Om de kommer til at hænge i vores stue eller på kontoret, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu, men jeg glæder mig rigtig meget til at modtage dem, få billederne sat i ramme og gå og kigge på dem, mens jeg mindes alle de gode stunder vi har haft sammen. Når man sidder og kigger på gamle rejseminder, kan det jo ikke rigtig undgås at man får lyst til at tage en lille afstikker til endnu et skønt sted. Jeg har aftalt med min kæreste at vi skal tage en forlænget weekend i en storby inden jeg kommer så langt i min graviditet, at jeg ikke længere må flyve, så pt. er jeg ved at kigge på hoteller i Amsterdam til maj, men nu må vi se hvor vi ender 

Kan I have en dejlig søndag!

Fine forårsblomster

Det er jo ikke ligefrem fordi at vejret siger forår, det er gråt og blæsende, og i morgen kan vi forvente op til 15 cm. sne. Men ikke desto mindre er jeg altså allerede i forårs humør. For en lille uges tid tiden kørte jeg en tur i Plantorama hvor jeg fik købt en lille smule mere end det var planlagt fra starten. Jeg endte med at komme hjem med blandt andet disse forårs-skønheder

Jeg glæder mig allerede til at de kan flytte med til vores nye have når vi rykker ud i vores andelsbolig den 1. april ♡

 

Her til aften har jeg været i gang med at lave dej til nogle ostekiks, som jeg skal bruge til fødselsdags-tapas på lørdag, hvor jeg skal hjem og fejres af min familie. Der udover står den på tøjvask og håndbold i fjernsynet senere

♥ Kan I have en dejlig aften! ♥

Køkkentavle & forårs-stemning

For ikke så lang tid siden, så jeg en video på søstrene Grenes hjemmeside, hvor der var en DIY-guide til en fin tavle. Jeg har gerne ville have en i et stykke tid, men har bare ikke lige vidst hvordan jeg skulle gøre det nemmest. Denne her er lavet med kun 4 ting: et lærred i den ønskede størrelse // tavle maling // en stor pensel // kridt

Skulle jeg lave en ny, ville jeg nok bruge et stykke billigt træ i stedet for og male på det, det gør det både nemmere at skrive på og nemmere at slette det man har skrevet bagefter, men det her med et lærred fungerer også ganske fint. Som I kan se, bliver den indtil videre brugt til at skrive vores madplan på, men jeg har også tænkt mig at bruge den som en mere overordnet huskeliste – herhjemme er det nemlig som om at en af os tit glemmer hvilke planer der er lagt for dagen. Haha

De seneste dage har jeg være småsyg, så jeg har ikke fået lavet så meget som jeg gerne ville. Dog har der været lidt overskud til at få omplantet nogle fine forårsblomster i skåle, krus og krukker. En af mine absolutte forårsfavoritter er disse smukke vibeæg ♡

Vores Valentinsdag ♡

Den 14. februar er jo, som de fleste ved, en dag hvor man skal fejre kærligheden. Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at herhjemme går jeg nok en lille my mere op i den slags, end min bedre halvdel. I går var han dog undskyldt for ikke at være særlig romantisk. Min kæreste ligger nemlig syg, så derfor tilbragte vi det meste af dagen med at se film på sofaen. Jeg smuttede dog ned i byen fra formiddagen af, og købte lidt lækkerier til os og et par magasiner, som vi kunne hygge os med. Eftermiddagen stod derfor på sofahygge, lidt sødt, lækre bobler og læsning i henholdsvis “Gravid” & “Bilmagasinet”

Efter en lille hurtig aftensmad gik jeg i køkkenet for at lave en af min kærestes favoritter, nemlig smørbagte pandekager ♡ Så selvom min kæreste var syg endte det med at vi fik holdt en rigtig hyggelig og romantisk Valentinsdag.

Vi har begge to ferie i denne uge, så sidst på ugen regner vi med at tage en overnatning et eller andet lækkert sted og så er der jo en meget vigtig person der har fødselsdag på søndag (jeg siger ikke hvem det er) Haha.. Lige nu gælder det dog om at få kæresten på benene igen, så vi kan nyde resten af vores ferie sammen. I dag har den indtil videre stået på en lille gåtur i det fine vintervejr og nu sidder jeg så og spiser morgenmad mens jeg ser Downton Abbey. Senere skal jeg have omplantet et par fine forårsblomster og så skal jeg have lavet et DIY-projekt færdigt, som jeg gik i gang med i går – det ser I mere til når jeg er helt færdig

 

Kan I alle have en fantastisk og solrig onsdag 

♡ 16. december ♡

♥”Små detaljer i haven”

 

Altså man kan jo ikke ligefrem sig at en have er flot på denne tid af året. Det hele er koldt, gråt og kedeligt, men alligevel har jeg været en lille tur i haven for at gøre den (om muligt) en lille smule mere ryddelig.

Jeg har købt nogle hjerter der skal pyntes med et par røde juleæbler og noget gran, men da jeg ikke lige har fået fat i nogle smukke æbler endnu, må i lige vente med at se resultatet til en anden dag.

 

Du kan klikke lige her og se sidste års kalenderlåge

♡ 13. december ♡

♥ “En smuk julebuket” 

Ofte er jeg ikke ret mange frisk buketter til at stå om julen, men til gengæld kan jeg ikke få nok om foråret og sommeren, og det er jo i grunden synd, for nøj hvor er der mange smule blomster og planter her om vinteren. I går stod denne smukke buket og ventede på mig da jeg kom hjem fra arbejde ♡

Jeg glæder mig (selvfølgelig) til weekenden. Ikke fordi der er de store planer, men fordi jeg synes at det er lidt ekstra hyggeligt at trisse rundt herhjemme ved juletid. Fredag skal jeg til julefrokost med kollegaerne, og lørdag havde jeg tænkt mig at stå tidligt op og nyde lyset fra juletræet mens det stadig er mørkt, åbne min morgengave, drikke en kop varm kakao og læse en god bog. Jaaa det tænker jeg da egentlig måske også bare at jeg skal søndag ;)

Sidste års låge kan i åbne ved at klikke lige her