Kategoriarkiv: Saturday Snack

Saturday snack

“Ristet rugbrød med anderilette”

Du skal bruge: Rugbrød // smør // flagesalt // 1 æble // ½ tsk sukker Anderilette:  4 store andelår // 40 g smør // 3 fed hvidløg // 1 stort løg // 2 gulerødder // 1 persillerod //2 dl hvidvin // 2 laurbærblade // 3 tsk hakket timian // salt og peber

Anderilette: Hak løg og hvidløg fint og skær gulerødder og persillerod i små tern. Kom smørret i en stor gryde og steg andelårene gyldne heri. Tag andelårene op og steg hvidløg, løg, gulerødder og persillerod heri, til de er blevet en smule bløde. Tilsæt igen anden og kom hvidvin i gryden sammen med krydderier. Kom vand i gryden til det lige akkurat dækker anden og lad det simre under låg i 3 timer. Tag anden op og lad det køle lidt af inden du river kødet fra benene (skindet skak ikke bruges) og kommer det op i et henkogningsglas. Imens koges den resterende fond i gryden ind til der kun er omkring 2,5 dl. hæld lagen over kødet, luk låget grundigt og stil det i køleskabet natten over

Servering: Skær rugbrød ud i trekanter og steg dem sprøde på en pande med smør og drys med en lille smule flagesalt. Lad de sprøde rugbrød køle af. Skær æblet ud i både og steg dem i en lille smule mere smør til de bliver en lille smule møre, drys med list sukker og lad dem karamelisere inden du tager dem af varmen. Kom anderilette på de sprøde rugbrød og pynt med de søde æblestykker

Saturday snack,

“Butterdejspinde med cheddar”

Du skal bruge: 1 plade butterdej (gerne dem på køl – ikke frost) // smørreost med hvidløg // 1 lille rød peber // revet cheddar // hakket persille

Smør butterdejen med hvidløgsosten. Skær peberfrugten i meget små tern og fordel dem på dejen sammen med revet cheddar. Fold dejen sammen på langs så den nu ligger i 2 lag. Brug en pizzaskærer til at skære dejen i 2-3 cm tykke strimler. Hver strimmel tages op og snoes rundt inden den kommes på en bageplade med bagepapir

Bag ved 200 grader i 10-15 minutter til de er gyldne og sprøde

Saturday snack

“Små spyd med tigerrejer og chorizo”

Du skal bruge: 16 tigerrejer // 1 spsk olie // 2 spsk sød chilisauce // 1 spsk hoisin sauce // 1 spsk limesaft // cm 16 cm krydret chorizopølse // 1 spsk flydende honning // tørrede chiliflager // flagesalt // 16 små tapaspinde // frisk persille

Kom rejer i en pose sammen med olie, chilisauce, hoisin sauce og limesaft og lad det marinere minimum 1 time. Skær chorizopølsen i ca 1 cm tykke skiver og steg dem på en pande ved høj varme. Tilsæt, honning, chiliflager og salt og lad det kort stede videre

De marinerede rejer kommes på en glohed pande og steges et par minutter. Sæt en reje på hvert spyd og herefter en skive chorizo. Kom dem på en fin tallerken og drys til sidst med hakket persille

Saturday snack

“Melon og parma-happere”

Du skal bruge: 1 honningmelon // 1 mozzarellablok // 8 skiver parmaskinke // 16 basilikumblade // 16 grillpinde i træ

Brug en melonkugleske til at lave 32 små melonkugler. Del parmaskinken i halve, fold dem lidt sammen og skær 16 tern af mozzarellaen. start med at sætte en melonkugle på pinden derefter parmaskinken, mozzarella dernæst basilikum inden der afsluttes med endnu en melonkugle

Servér dem som de er eller med en god balsamico der hældes over

Saturday snack

“Bruschetta med mozzarella og rabarbersirup”

Du skal bruge: 16 skiver ciabatta // olie til pensling // salt og peber // 8 skiver parmaskinke // 16 små skiver mozzarella // rosmarin Rabarbersirup: 2 dl rabarberstilke i små stykker // 2 dl vand // 2 dl sukker // 1 spsk citronsaft // 1 rosmarinstilk

kom alle ingredienser til siruppen i en lille gryde og lad det koge under låg i 10-15 minutter, til rabarberne er kog helt ud. Passér siruppen gennem en sigte og hæld på flaske. Opbevar på køl indtil det skal bruges

Kom ciabatta på en bageplade med bagepapir, pensl med olie og drys med salt og peber. Læg et halvt stykke parmaskinke på hvert stykke brød og slut af med en skive mozzarella. Bag i ovnen ved 190 grader varmluft til de er gyldne og sprøde, ca 10 minutter

Hæld en lille smule rabarbersirup over hver bruschetta og pynt med rosmarin

Saturday snack

“Hvidløgsmarinerede rejer med hjemmerørt citron aioli”

Når man siger sommer siger man grill, og derfor er denne uges saturday snack en der skal tilberedes på grill. Jeg er helt vild med fisk og skaldyr og kunne nærmest spise det hver dag. Især rejer står højt på listen og lækkerier, så derfor er denne snack en der nok snart bliver gentaget

Du skal bruge: 300 g rå rejer // 6 spsk olivenolie // 3 fed hvidløg // hakket persille // salt & peber Aioli: 2 past æggeblommer // 1 past æggehvide // ½ tsk dijonsennep // 1 spsk citronsaft // 3-5 dl smagsneutral olie // revet citronskal // salt & peber

Del rejerne på langs og fjern tarmen – lad skallen sidde på. Bland olie, presset hvidløg, persille, salt og peber sammen og fordel det over rejerne. Grill rejerne i ca 2 minutter på skalsiden til halerne vipper op og de er blevet lyserøde

Pisk æggeblommer, æggehvide, sennep og citronsaft god sammen og tilsæt olien i en tynd stråle, mens der stadig piskes kraftigt. Når aiolien er tyknet smages den til med citronskal, salt og peber

Saturday snack

“Mini butterdejs pizzasnegle”

Du skal bruge: En stor rulle butterdej // 2-3 spsk tomatsauce // 100 g chorizo // 20-30 g parmesan

Smør et tyndt lag tomatsauce på butterdejen. Hak chorizoen fint og fordel det ud over dejen, inden der drysses med fintrevet parmesan. Rul dejen stramt på det lange led og skær herefter i tynde skiver med en skarp kniv. Kom skiverne på en bageplade med bagepapir, med god plads imellem sig og bag ved 200 grader i ca 15 minutter, til de er gyldne og butterdejen er puffet op

Saturday snack

“Grissini med røget makrelmousse”

Du skal bruge: 25 g gær // 2½ dl vand // 100 g durummel // ca 250 g hvedemel // 2 tsk salt // ½ dl rapsolie // æggehvide til pensling // sesamfrø Mousse: 1 røget makrel // 4 spsk creme fraiche // 2 spsk mayonnaise // salt & peber // citronsaft // purløg

Grissini: Rør gæren ud i vandet og rør durumhveden og halvdelen af melet i. Tilsæt salt og olie, ælt resten af hvedemelet i og lad dejen hæve et lunt sted i 30 min. Del dejen i to og rul dem ud i firkanter i ½ cm tykkelse på et meldrysset bord
Pensl dejfirkanterne med æggehvide og drys med sesam. Fold dejen sammen på midten, og derefter på midten igen inden du skærer dejen ud i 1 cm brede stænger, sno stængerne og læg dem på en plade beklædt med bagepapir.
Lad grissinierne efterhæve i 10 min og bag dem ved 200° i 25 min til de er gyldne og helt sprøde. Opbevar de sprøde grissini i en tætsluttende beholder

Makrelmousse: Smuldr den røgede makrel i små stykker, og fjern alle de små ben. Bland fisken sammen med creme fraice og mayonnaise og smag til med salt, peber, citron og purløg

Saturday snack

“Røgede rejer med urtemayo”

Du skal bruge: 300 g røgede rejer // 2 spsk mayonnaise // 2 spsk creme fraiche // en håndfuld blandede, friske urter (her har jeg brugt dild, mynte, persille og citronmelisse) // lidt frisk citronsaft // salt og peber

Bland alle ingredienserne til urtemayoen sammen og servér sammen med de røgede rejer. De er perfekte som en lille hyggelig happer på en varm sommerdag med et glas kold hvidvin

Det her er faktisk en snack min kæreste og jeg fik i starten af maj, da vi havde en masse dage med sommerligt vejr. Vi nød dem på terassen med den lille guldklump stod på den anden side og sov middagslur. Vi fik det sammen med lidt andre forskellige små retter. Det er lidt et pille-arbejde at sidde med alle 10 fingre i maden, men det er besværligheden værd, for det smager bare SÅ godt

Saturday snack

“Sprøde krabbe-happere”

Du skal bruge: 4 skiver rugbrød // olie og smør til stegning // flagesalt Krabbesalat – 200 g krabbekød // 50 g asparges fra dåse // 4 spsk mayonnaise // 2 spsk creme fraiche // salt og peber // citron // dild

Skær kanterne af rudbrødet og skær dem i mindre firkanter. Steg dem sprøde på en varm pande mi en blanding af smør og olie. Kom dem over på et stykke køkkenrulle, drys med lidt salt og lad dem køle helt af

Skær krabbekødet i små stykker, hak asparges forholdsvis fint og bland det sammen med mayonnaise og creme fraiche. Smag til med salt, peber og citron. Fordel krabbesalaten på de afkølede rugbrød og pynt med dild