Kategoriarkiv: Beautiful places

Postkort fra Friedrichstadt

 

I sidste uge var min kæreste og jeg 5 dage i Nordtyskland sammen med mine forældre. Hjemmefra havde vi frygtet at det ville regne konstant i de 5 dage vi var der, men som i kan så på billederne holdt himlen tæt. Vi fik dog en hel del regn, men heldigvis var det samlet på én dag – men der kom så også virkelig meget

Den første overnatning havde vi på hotel Klein Amsterdam i den hyggelige by Friedrichstadt. Byen er ikke særlig stor, så selvom vi kun var der en enkelt dag kunne v sagtens nå at se det vi gerne ville. Byen emmer af ro og er super idyllisk med alle de små kanaler – der er jo en grund til at byen bliver kaldt mini Amsterdam

 

Efter at have gået rundt og nydt synet af de fine små huse, satte vi os i en park og spiste vores medbragte mad. Herefter hoppede vi ombord på en af de mange kanalrundfarter som tager en lille time, ulempen her var dog at byens historie kun blev fortalt på tysk, så vi sad 4 voksne mennesker og fattede sådan cirka ingenting, men hyggeligt det var det, haha. Senere på eftermiddagen, efter vi havde tjekket ind på hotellet, satte vi os og fik en lille forfriskning med fin udsigt over en af de mange kanaler. Aftensmaden blev indtaget i hotellets restaurant og herefter var der afslapning på værelserne resten af aftenen

Jeg kigger ind forbi igen i morgen hvor i skal se min juli top-10… bedre sent end aldrig!

♥ Kærestetur & maritim stemning på Hjerting Badehotel ♥

 

Vores planer for ferien ændrede sig brat på få sekunder da vi stod og skulle boarde flyet til Menorca – jeg fik nemlig ikke lov til at komme ombord på grund af min graviditet. Jeg var blevet informeret om at så længe vi rejste inden 8 uger før termin, var det ikke noget problem, men desværre var flyselskabet af en anden mening og derfor måtte vi efter 2 timer i lufthavnen vende skuffede hjem igen.

Hvad gør man så lige? Min kæreste havde taget 2 ugers ferie fra arbejde og vi ville heller ikke bare sidde hjemme og trille tommelfingre og vejret indbød ikke ligefrem til en masse udeaktiviteter. Derfor besluttede vi os for at tage en overnatning et sted langs den jyske vestkyst og så faldt vores valg på Hjerting Bedehotel. Jeg har gennem et længere stykke tid gerne ville på badehotel, og nu tilbød muligheden sig

 

Vi kørte hjemmefra søndag formiddag og startede med at køre til “Menneske ved havet” som er de her 4 store, hvide skulpturer lidt udenfor Esbjerg. Her spiste vi vores medbragte mad inden vi fortsatte mod Hjerting, hvor vi kunne tjekke ind på badehotellet kl. 14. Vi pakke lidt ud og spillede et par spil på værelset, inden vi gik langs strandpromenaden indtil vi kom til et hyggelig lille ishus, hvor vi satte os med den smukkeste udsigt over Vadehavet. Tilbage på hotellet blev der læst i bøger og magasiner inden vi skulle gøre klar til middag i en af hotellets restauranter. Aftenen sluttede med en film på værelset, da det desværre var begyndt at regne, så en aften-gåtur måtte v tænke os til

Efter at have spist morgenmad mandag morgen, kørte vi ca. 30 km. nordvest på, for at komme til Blåvandshuk Fyr som er beliggende på Danmarks vestligste punkt. Her gik vi en smuk tur i klitterne og blandt de mange velbevarede bunkere inden vi selvfølgelig skulle ud og stå så langt vestpå som man kan komme i Danmark. Dagen fortsatte med en tur ind til Esbjerg hvor vi spiste en dejlig frokost på “Dronning Louise” og efterfølgende fik brugt lidt penge i nogle af byens mange butikker inden dagen sluttede af med at køre til Ribe, hvor vi gik en tur rund i den gamle, charmerende by

 

I dag er der bare blevet nusset lidt rundt herhjemme. Jeg har fået vasket noget tøj, været en lille tur i haven, fået styr på mine billeder på computeren og så skal jeg igang med et lille malerprojekt, som jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat af. Ellers har jeg planer om at få læst en hel masse i min bog mens jeg ligger under tæppet på sofaen. I morgen har jeg planer om at jeg skal give mig i kast med et DIY-projekt ude i haven, hvis det bliver som jeg tænker unde i mit hoved, får i selvfølgelig billeder af resultatet.

♥ Kan I have en rigtig dejlig dag 

 

Beautiful LIGHT

Jeg har længe gerne ville en tur i skoven med kameraet over skulderen. Og selvom efterårsvejret har været meget mildt og uden for meget regn, har der virkelig været noget dårligt lys, til at tage billeder i skoven. I dag havde jeg tidligt fri fra arbejde, og mens jeg stod i køkkenet og spise frokost, kom jeg til at se, at der var det smukkeste lys. Jeg hoppede hurtigt i gummistøvlerne, snuppede bilnøglen og kørte ud i skoven. Der gik jeg så rundt i lidt over en time, inden jeg igen vendte snuden hjemad. På dette tidspunkt, stod solen allerede så lavt at det fine lys i skoven var ved at forsvinde bag trækronerne.

Hver gang jeg ser farverne her om efteråret, bekræfter det mig bare i at efteråret er min ubestridte favorit-årstid. November er for mig en måned hvor farverne ofte begynder at falme, samtidig med at julestemningen begynder at blomstre (ja jeg ved godt jeg er poetisk :)) Og som jeg skrev i indlægget her, så er julestemningen altså bare ved at smige sig ind herhjemme, selvom min kæreste stadig synes det er en lille smule for tidligt at snakke om julesnolder, småkager og om hvorvidt vi skal have juletræ eller ej. Jeg prøver dog også at nyde efteråret så meget som muligt, for før vi ved af det, falder den første julesne (ønsketænkning) <3

Nu har jeg sat mig hen i sofaen, hvor jeg får tjekket mine mails m.m. Jeg har tøet en hjemmebagt nøddestollen op fra fryseren, og drikker en go’ lækker kop varm chai latte. Når jeg så lige får taget mig sammen skal jeg have tørret støv af og et lille smut i stof & stil, for at finde et par ting til et nyt DIY-projekt.

Last year in NOVEMBER

Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på samme måned sidste år, og samtidig kigge frem på nogle af de ting jeg gerne vil lave i de kommende 30 dage.

Der var endnu en omgang “Det gode søndagsbrød” på bloggen.

Jeg var på et hyggeligt julemarked på Egeskov slot, sammen med et vennepar. Det var fantastisk vejr og julestemningen i top.

Jeg var 3 skønne dage i et sommerhus ved Vesterhavet sammen med en sød veninde.

Der gik julestemning i den, så der blev lavet et DIY-projekt med julepynt af filt, og jeg lavede massevis af juledekorationer sammen med min mor <3

10 ting jeg vil lave i november:

  1. Tage i biografen og se den nye James Bond-film
  2. Tage varm kakao med i skoven og nyde det (forhåbentlig)skønne efterårsvejr
  3. Bruge en dag på at lave hjemmelavet leverpostej
  4. Lave en fin efterårskrans til altanen
  5. Holde film-maraton-weekend med min skønne kæreste
  6. Bage pumpkin pie
  7. Læse Jojo Moyes “Hvalernes sang
  8. Bruge en eftermiddag på at lave fuglekugler til mine forældres have
  9. Tage en tur til Den gamle by i Århus
  10. Lade duften af nybagte nøddestollen, sprede sig i hele lejligheden

FIERY RED

Her til eftermiddag var min kæreste, mine forældre og jeg, kørt et smut til Gråsten for at gå en tur i slotsparken. Jeg elsker at komme derud om efteråret, når alt begynder at blive rødt, gult og orange. Vi var dog en del tidligere ude i år, end sidste år, så det var begrænset hvor meget der havde fået efterårs”frakken” på, men der var dog nogle enkelte træer og buske der stod i de smukkeste flammende røde farver.

Vejret i weekenden har været fuldstændig fantastisk, og derfor kunne vi også sagtens nære os uden jakke. Det er en skøn tid, nu her hvor solen stadig kan varme op over de 20 grader, men luften stadig er en lille smule kølig mod huden.

Dagens outfit: Støvler, ASOS HER // Kjole, Soft Rebels  // Halstørklæde, Bon’a Parte HER

Nu er jeg hoppet i mit hyggetøj, der er lavet et krus chai latte, tæppet er fundet frem, og nu skal der læses lidt i “Det sidste brev fra din elsker”, mens jeg spiser resterne af den lækre sensommertærte, som var desserten i fredags.

Kan I have en rigtig skøn eftermiddag! <3

RAINY sunday

Så kigger jeg igen ind her på bloggen, efter en weekend med total tavshed. Jeg har nydt min weekend i selskab med mine forældre hjemme nordpå. Lørdag havde vi endnu engang en omgang tøsestep og spisning sammen med et par søde tøser, og i går startede vi dagen med nybagte boller, og kørte herefter en tur til Vesterhavet, hvor efteråret viste sit sande jeg: regn, regn og atter regn. Men ikke desto mindre, trodsede vi regnen og gik en tur i de smukke omgivelser.

Jeg er vild med at gå ved Vesterhavet, fordi det er så anderledes end andre steder i landet, de brede sandstrande, kæmpe bølger (de var der dog ikke i går) og de smukke klitter, som jeg elsker at vandre i. Vi tog drivvåde selfies, testede gummistøvlernes vandtæthed og fandt kæmpesvampe.

INSTA Moments, august 2015

Så er der gået endnu en måned. Synes ellers ikke det er længe siden jeg sidst sad og lavede et indlæg med månedens billeder fra Instagram, men jo den er god nok, det er skam allerede en måned siden…

I august var min kæreste og jeg på en 5-dags tur til Berlin, hvor vi virkelig bare nød, at gå og slappe af og se den smukke by i perfekt (og meget sommerligt) vejr. Så er der kommet massevis af figner på mit lille træ, jeg har lavet smoothie af lækre ribs fra min venindes have, skrevet rejsedagbog & nydt sommervejret på altanen med ham den søde <3

Håber i har haft en dejlig august-måned! <3 KNUS&KYS

DIY – FOTOBØGER

Jeg sidder lige pt. og lægger sidste hånd på vores fotobog fra Skotland, og har også allerede, så småt taget hul på fotobogen fra Berlin. Tidligere har jeg lavet et indlæg om at gemme sine rejseminder i smukke bøger. Indlægget kan se lige her nedenfor:

REPOST:

Jeg vi lige komme med en lille idé til hvordan man kan have sine ferie til evig opbevaring. Jeg begyndte for et par år siden at lave disse fotobøger fra de ferier jeg har været på. Indtil videre har jeg fået lavet far Azorerne, Østrig, Italien, Lanzarote, Paris, Kreta og København.

Hver gang jeg har fået en nye fotobog, bruger jeg lang tid på at klistre ting i, som jeg har taget med hjem fra ferierne. Det kan være boner, servietter, postkort eller andre småting. På de 2 første sider, laver jeg så en lille collage fyldt med minder.

Jeg starter altid med at udvælge alle de billeder jeg ved der skal med i bogen. Herefter bliver de sat i rækkefølge og herefter er det bare at få dem sat ind i bogen. Jeg bruger altid TDC Fotoservice. Det er nogle rigtig flotte bøger, det er nemt at gå til, der er masser af forskellige redigerings muligheder og så er det en pris der er til at betale – 200-500,- Ofte scanner jeg også ting ind, så det ikke kun er billeder – det synes jeg giver et ekstra personligt præg.

På forsiden vælger jeg en farve jeg synes passer på det sted jeg har været. Herefter udvælger jeg 4 smukke billeder der siger noget om det sted jeg har været, og slutter af med at skrive dato for ferien samt hvor jeg har boet. Når jeg kommer til lidt penge igen, er det helt klart en fotobog der står på ønskelisten. Jeg mangler at lave en bog fra en ferie til Rhodos i 2010 og et krydstogt i 2012.

Så sidder i en efterårsdag og mangler noget at lave, vil jeg klart anbefale at få jeres ferier gjort et et evigt minde på en meget personlig måde :)

One day in BERLIN

Her til aften har jeg siddet og redigeret billeder fra vores berlinertur. Jeg har valgt at lave en lille guide til hvad jeg vil anbefale man ser, hvis man har en enkelt dag i hovedstaden:

Start dagen med at gå en tur ned langs Kurfürsten Damm, ned til kirken “Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis Kirche”, som med en nye del af kirken er den mærkeligste men også en af de smukkeste kirker jeg har været inde i.

Herefter tager man U-Bahn fra Zoologischer Garten og til Alexanderplatz.

Alexanderplatz, nydes synet af både fjernsynstårnet og Verdensuret. Vælger man herfra at gå langs “Unter Den Linden“, kommer man til den smukke domkirke. Et smut ind i kirken, og udsigtens fra kirkens kuppel, er klart et besøg værd!

Nu går turen længere ned ad “Unter Den Linden“, hvor man på “Pariser Platz kommer til det smukke monument “Brandenburger Tor“.

Ikke langt herfra ligger “Holocaust-Mahnmal“, som nok er et af de mest fotograferede turistattraktioner i Berlin, så det skal man selvfølgelig ikke gå glip af!

Nu er det blevet tid ti igen at hoppe med U-Bahn ud til Friedrichshain, hvor man går langs med “Spree“. Se de grafittimalede rester af Berlinmuren og tag turen videre ud mod Kreuzberg, hvor du går gennem “Görlitzer Park”.

Inden man skal ud og spise aftensmad, vil jeg klart anbefale at tage et smut forbi chokoladeriet “Fassbender & Rausch“, hvis man er lige så chokoladeglad som mig :)

Aftensmaden SKAL spises på “Potsdamer Platz“! <3

Det var mine anbefalinger til at se masser af smukke ting i Berlin, både de traditionelle turistfælder, og det lidt mere anderledes.

Hav en dejlig aften, Christina <3!

Postkort fra BERLIN

Så er vi kommet hjem fra vores ferie i Berlin, og vi har haft en rigtig dejlig tur! Jeg har valgt nogle billeder ud fra vores tur, som jeg gerne vil vise jer :)

Som I kan se, havde vi helt fantastisk vejr. Alle dage havde vi mellem 30-38 grader, så vi kunne sagtens holde varmen ;) Vi havde hjemmefra fået fat i 7-dags U-Bahn kort, så vi fik stort set set alle områder af Berlin.

Den første dag gik vi langs Kurfürsten Damm og var 5 timer i Zoologiskhave. Tirsdag var vi ude og se Berlinmuren og gå de smukkeste, men også meget anderledes steder. Et område der er fyldt med farver, “skrammel” og grafitti. 

At opleve Berlin by night, er helt igennem fantastisk. At sætte sig ind på Potsdamer platz, ved Sony center, under den lysende kæmpeparasol, er det klart must-see, hvis I spørger mig :)

Jeg kigger nok ind forbi med flere billeder fra vores tur, på et senere tidspunkt, og måske også med en “One day in Berlin” guide, nu må vi se :)

Hav en rigtig dejlig søndag! KNUS <3