Kategoriarkiv: Familieliv

Jeg er her stadig

Der er skam liv i mig endnu, selvom der lige i tiden er meget stille her på bloggen. Synes simpelthen at den ene dag tager den anden og jeg kan ikke forstå at vi allerede er halvvejs i november. Den seneste tid har jeg brugt på at mødes med de skønne tøser fra mødregruppen, jeg har været til fødselsdag ved en kollega, gået lange ture i det smukke november-vejr, været alene med lillemanden i en weekend, startet op på min træning og fået taget hul på julegaveræset

De sidste forberedelser til barnedåben er også ved at være på plads og det er en dag vi glæder os rigtig meget til, og det er selvfølgelig også en dag jeg vil vise nogle glimt af her på bloggen

 

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig dag – vi skrives forhåbentlig snart ved igen!

På skovtur

 

Endelig kom der en dag med smukt efterårsvejr, som virkelig har ladet vente på sig. Jeg synes efterhånden der er meget langt mellem solen kigger forbi og i stedet har vi været vandt til regn, riv og rusk. Vi besluttede os for at pakke kamera og lillemand i barnevognen og så gik vi ellers en tur i skoven

Jeg plejer altid at være en tur i skoven for at tage billeder af svampe, blade, mos og bær og i år skulle selvfølgelig ikke være en undtagelse. Det var egentlig meningen at vi ville have haft varm kakao med, men det glemte vi desværre – det kunne ellers have været hyggeligt

 

Hjemme igen har jeg desværre været nødsaget til at tilbringe det meste af tiden på sofaen, da jeg igen er blevet ramt af brystbetændelse. Så nu hygges der med min bog og en masse søndags-sport i tv.

Jeg håber i alle har haft en dejlig weekend og nydt det smukke og solrige efterårsvejr i dag

Barselslivet & den største kærlighed ♥

Vi er så småt ved at komme tilbage til den virkelige verden, efter at vi den 26. august kl. 04.43 blev forældre til en smuk og velskabt dreng. De første 14 dage fløj afsted med masser af barselsbesøg og på at lære vores guldklump at kende. Nu er kæresten startet på arbejde igen, og der begynder så småt at komme lidt system i vores hverdag, selvom det jo på alle måder er den lille trold der sætter dagsordenen. Han er utrolig nem, for det meste, og sover fint om natten langt de fleste dage. Han er en rigtig lille krudtugle som spjætter med arme og ben så snart han er vågen og så er han en rigtig lille charmetrold 

Fødslen gik rigtig fin, og både min kæreste og jeg havde en rigtig god oplevelse. Vandet gik fredag eftermiddag 15.15, kun godt og vel en time efter at jeg havde sendt kæresten afsted til firmafest. Vi ankom til sygehuset 16.45 hvor de indlagde os med det samme pga. grønt fostervand. Heldigvis var alt som det skulle være, men det var rart at der lige blev holdt et ekstra øje med både mig og lillemanden. Vi besluttede os for at gå en lille tur i området for at sætte lidt gang i det hele, og det skal jeg da lige love for der kom. Veerne satte ind kl. 18 og herefter gik det med raske skridt tilbage til sygehuset hvor vi fik lidt aftensmad mens vi ventede på at det hele for alvor skulle gå i gang. Lidt over midnat satte veerne for alvor ind og vi blev flyttet over på fødestuen hvor jeg havde aftalt med jordemoderen at jeg skulle ligge i vand (virkelig anbefalelsesværdigt! – det var så dejligt at føle sig vægtløs for en kort stund). Lillemanden var “stjernekigger” så vi skulle se om vi kunne få ham vendt rigtigt (AV), heldigvis lykkedes det og kl. 04.00 gik fødsels så for alvor i gang – 43 minutter senere var vi blevet forældre til den mest vidunderlige lille (okay måske ikke helt lille) dreng på 4360 g og 56 cm 

 

I august glæder jeg mig til:

Hvor er det vildt at vi nu skriver august… Det er på mange måder en måned vi har gået og ventet på med længsel i et lille år, men også en måned der helt sikker kommer til at ændre vores liv på alle tænklige måder når vores lille dreng melder sin ankomst Derfor byder denne måneds liste også på en hel del baby-punkter, men der er selvfølgelig også andre ting jeg glæder mig til i august:

  1. At blive mor til en velskabt dreng
  2. Få lavet det sidste mad til fryseren, som en hjælp til dagene uden overskud
  3. Starte en ny hverdag som lille familie på 3
  4. At nyde nogle stille morgener i køkkenet når kæresten bliver færdig med vores bænk
  5. Læse de 2 sidste bøger i serien om “Calendar girl”
  6. Nyde at vi ikke skal nå noget som helst
  7. Spise hjemmelavet is og sorbet fra min nye ismaskine
  8. Få barselsbesøg af venner og familie
  9. Nyde det dejlige sommervejr, som må dukke op i august
  10. Tage nogle dejlig, lange og kolde fodbade for at skåne mine tykke graviditetsfødder en smule

♡ ♡ ♡ ♡ ♡ ♡ ♡ ♡ ♡

Redebygning & små glimt

Jow jow, der er skam liv i mig endnu, selvom jeg ikke har været aktiv her på bloggen i et stykke tid. Den ene dag tager den anden lige pt. Kæresten er gået i gang med at bygge en bænk ude i køkkenet og jeg et i fuld gang med at fylde vores fryser op med mad og bagværk, for der kommer helt sikkert nogle dage hvor der ikke er så meget overskud når vores lille familie bliver én mere. Jeg tænker at det kan afhjælpe en hel del at man på de dage bare kan gå ud i fryseren og finde noget mad, så man undgår at spise for meget usundt og take away. Indtil videre er der bagt pølsehorn, burgerboller, grove morgenboller, lavet frikadeller, farsbrød og apotekergryde til flere aftener, så det er da en god start

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

De smukkeste ærteblomster i vores have

Lækker brunch med en savnet veninde i Aalborg

I dag her det meste af dagen blevet brugt på sofaen, da jeg bøvler med mit bækken. Men der er dog blevet bagt nogle skønne mandelmuffins, så vi har noget at servere for alle de gæster der kommer og ser det lille vidunder og så er der blevet ryddet lidt op og ordnet vasketøj

Håber at der ikke går så længe inden vi ses herinde igen – kan i have en dejlig aften!

Nu er årets første stikkelsbær blevet plukket ♡

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 

Lillemandens pusleplads

I starten var vi enige om at vi skulle have en pusleplads der skulle hænge på væggen, da vi ikke synes der var super meget plads på vores badeværelse. Vi kom dog frem til at det kunne være dejligt med det ekstra opbevaringsplads, der er ved en stående og derfor valgte vi at bestille et enkel hvid puslebord, og jeg synes faktisk det er blevet rigtig rigtig godt

Det er jo nærmest ikke til at finde ud af hvad man skal købe af grej, og jeg har været utrolig glad for at der er noget der hedder google, for ellers tror jeg at jeg havde været meget forvirret og magtesløs med hensyn til indkøb

 

Nu tænker jeg at de vigtigste ting er blevet købt:

I dag er det den 21. og det betyder også at der kun et 1 måned til termin – det er slet ikke til at forstå, at der snart kommer til at ligge en lille trold her. Ikke bare en hvilken som helst trold, men vores trold ♡

Gravid uge 35+0

Nu synes jeg det var ved at være tid til nye billeder af den tykke babybule. I dag hedder den 35+0 og der er derfor kun 5 uger til termin – huha jeg synes det kommer tæt på nu, men vi er meget meget klar til at blive forældre og vi glæder os ubeskrivelig meget, men vi har stadig en lille smule svært ved at vænne os til tanken om at vi snart får ansvaret for sådan en lille trold som er vores helt egen

Vores weekend blev brugt hos familien nordpå, hvor billederne blev taget lørdag formiddag i det fine fine sommervejr. Bulen vokser stadig hastigt og der er fuld gang i ham dagen lang. Han er nu ca. 44 cm og vejer omkring 2700 gram. Han har vendt med hovedet nedad i en lille måned og det resulterer i at jeg dagligt må nusse de små babyfusser væk fra mine, efterhånden ret ømme, ribben

I dag skal jeg på babybesøg hos en veninde fra studietiden, så det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er jo også altid rart at snakke med en, og få lidt tips fra en som lige har været igennem det som venter os om ikke så længe. Der udover skal jeg i gang med et lille hyggeligt DIY-projekt. Jeg har nemlig fundet en barnevognsranke som er super fin og samtidig rimelig nem at lave – prøves det skal det i hvert fald og måske skal det videreudvikles til en uro til tremmesengen

Om at forkæle sig selv

Hver gang jeg snakker med folk om at jeg er gået på barsel, kan jeg næsten være 100% sikker på at deres næste kommentar er; “Husk nu og nyd det”. I går tog jeg det meget bogstaveligt og lavede en lille selvforkælelsesdag. Det startede med at jeg kl. 09.00 havde en tid til frisøren, hvor jeg fik klippet spidserne – selvom der ikke er sket så meget, så er det jo bare super lækkert at være til frisøren. At få vasket sit hår inkl. hovedbunds-massage, en kop cappuccino og et stykke chokolade, så kan dagen da ikke starte meget bedre. Herefter blev der købt lidt lækkerier i Matas og en fin fin halskæde fra Pernille Corydon. Inden jeg kørte hjem igen var jeg et smut forbi lagkagehuset hvor jeg købte en friskpresset juice og en stor gulerodsbolle

Hjemme igen fik jeg læst et par kapitler i min bog mens jeg nød de indkøbte lækkerier og fik lakeret mine negle. Senere gik jeg i gang med at få ordnet mit tøjskab – dette var jeg dog allerede gået i gang med dagen forinden, men jeg manglede lige det sidste. Det var ikke fordi det trængte super meget, men jeg synes det er lækkert at åbne et tøjskab hvor alt bare ligger og hænger som det skal. Aftenen stod på kærestehygge hvor vi så den nye “Skønheden og Udyret” som jeg synes var super god, kæresten derimod var vidst ikke helt enig med mig, han sad i hvert fald meget meget urolig i sofaen, haha

I dag er det ikke så meget selvforkælelse der er på dagsorden, men nærmere “praktiske gøremål”. Der skal ordnes lidt vasketøj og så skal der støves en lille smule af, så jeg må vidst hellere komme i gang. Kan I have en dejlig dag derude ♡

MIT BABY SHOWER

I går var der 6 skønne tøser der have arrangeret et hyggeligt baby shower for mig. Jeg skulle komme hjem til mine forældre klokken 11, hvor jeg blev taget imod af smilende piger med ballon-tykke maver. Sofabordet var fyldt med gaver, og efter at have pakket dem op fik vi udleveret de fineste papirer med en lille gættekonkurrence om det ufødte vidunder. Frokosten bestod af jordbærsalat, brød, grillet kød og ovnbagte kartofler. Eftermiddagen startede ud med lidt afslapning i haven, mens der blev taget en masse fine billeder. Leg nummer 2 gik ud på at jeg med bind for øjnene skulle gætte ingredienser i forskellig slags babymad. Herefter stod den på eftermiddagskaffe med lækre kager og frisk frugt. Dagen sluttede med at alle tøserne, ud fra øjemål,  skulle gætte størrelsen på min babybule

Det er virkelig rørende at man har nogle i sit liv som gider tage sig tid til at arrangere sådan en dag for én. Det var en helt fantastisk dag i selskab med de tøser som jeg allerbedst kan li’ og jeg takker dem af hele mit hjerte! 

Dagen startede med at jeg skulle pakke en masse fine gaver op mens vi fik en lille forfriskning i stuen 

Den første aktivitet vi skulle give os i kast med, var forskellige spørgsmål om lillemanden. Alle de deltagende skulle gætte navn, fødselsdato, tidspunkt m.m. og så ser vi hvem der kommer tættest på at gætte rigtigt når det lille vidunder kommer til verden 

Der var dækket det fineste lystblå bord

 

Efter maden var vi alle ude i det dejlige sommervejr, hvor vi selvfølgelig fik taget en masse skønne billeder

Den lækreste sommerkage med masser af danske, sommersøde jordbær

Den sidste leg gik ud på at alle gæsterne, ud fra øjemål, skulle klippe et stykke snor af i en længde der passede i størrelse med babybulen. Som i kan se på billedet er det noget sværere end man skulle tro

De fineste gaver til vores lille dreng

Lately on Instagram

Så er det igen ble tid til et lille kig på billederne fra min Instagram. Den har været præget af at sommeren har indfundet sig herhjemme. Jeg har nydt en skøn aften med nogle kollegaer, kigget op i en lilla blomsterhimmel, plantet krydderurter i vores lille have, fået taget graviditetsbilleder, spist lækker dessert og pakket til en kæresteferie ♡

Kan I have en rigtig dejlig weekend!