Sikke en skøn dag vi har haft i dag. Jeg nyder virkelig mine daglige ture med Storm – det er så hyggeligt at han har fået en alder nu, hvor han kan være med og hvor han synes det er sjovt at kunne hjælpe med f.eks at tage i skoven for at plukke ramsløg. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, har jeg i flere år gerne ville prøve at lave min egen pesto, men det er altid bare blevet ved tanken, så det var dejligt endelig at få det prøvet af. Og det blev en stor succes (hvis jeg da selv skal sige det, haha)
Du skal bruge: 75 g cashewnødder // 75 g parmesan // 35-40 ramsølgsblade // 3 dl rapsolie // saft fra ½ citron // flagesalt // peber
Rist nødderne på en tør pande til de begynder at tage farve. Kom dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser og blend til den ønskede konsistens. Jeg kan godt lide at den har lidt struktur, men det kan man jo gøre som man vil. En del af pestoen brugte jeg i nogle lækre flutes, som jeg giver jer opskriften på i løbet af de næste par dage