Månedsarkiv: oktober 2014

Lækker Efterårstærte

Jeg synes lige I skulle have opskriften på denne lækre og nemme efterårstærte fyldt med æbler som jeg bagte i sidste uge.

Tærtedej: 150 g smør / 250 g hvedemel / 60 g sukker / 3-4 spsk koldt vand

Æblefyld: 3 æbler / 3 spsk sukker / 1½ spsk stødt kanel

Hak smørret ud i melet og smuldr det sammen med fingrene. Tilsæt sukker og saml derefter hurtigt dejen med vandet. Rul dejen ud med det samme og læg den i et smurt tærtefad. Tag ca. 1/4 af dejen fra og rul den tyndt ud og skær den i lange strimler (til topgitteret), sæt strimlerne på køl. Rul den resterende dej ud og læg den i et smurt tærtefad. Jeg synes bestemt det er nemmest at rulle den ud på et stykke bagepapir drysset med lidt mel og derefter lægge formen over og så vende hele molevitten for derefter hurtigt at trykke dejen på plads i formen. Bag tærten “blindt” ved 200 grader varmluft i ca 7 minutter. 

Imens skrælles æblerne og skæres i både. vend dem i en skål med sukker og kanel. Når tærtendejen har bagt, lægges æblebådene pænt med i tærten og mørdejstrimlerne lægges på toppen. Bag tærten færdig ved 175 grader varmluft i 10 minutter. 

Server tærten lun og eventuelt med en skefuld vaniljeis eller cremefraiche rørt op med vanilje. 

Det må bære eller briste…

Så er det i dag klokken 13.55 at jeg skal give den gas til min eksamen. Jeg er ret nervøs – måske er det fordi det er i sundhed, krop og bevægelse, som er det fag jeg burde være bedst til og som er det fag jeg fra start har nemt jeg kunne få den bedste karakter i. Nu må vi se hvad der sker. Det med mit øje, har taget pippet lidt fra mig – det er simpelthen sådan et pisse uheldigt tidspunkt! undskyld mit sprog :)

Jeg må gøre det bedste jeg har lært, og så må det bære eller briste!

Virkelig dårlig timing!

I morges da jeg vågnede så jeg sådan her ud…

Det er simpelthen bare verdens værste timing. I morgen skal jeg til eksamen i sundhed, krop & bevægelse, hvor vi blandt andet skal steppe i 8 minutter. I dag har jeg ikke kunne få læst det sidste op da jeg har fået hovedpine og mit øje løber konstant i vand. (Og jeg er faktisk langt grimmere i virkeligheden end på billedet her – tro det eller ej) :)

Da jeg gik i seng i går aftes var der ingenting, i nat vågnede jeg klokken 3, og så sådan her ud. Lægen ved ikke hvorfor det er kommet eller hvad det er, så jeg tager nogle allergipiller og krydser fingre for at jeg ser lidt mere normal ud i morgen og at hævelsen har fortaget sig så meget, at jeg kan få læst lidt inden jeg skal til eksamen klokken 13.55.

Håber jeres dag har været mere behagelig end min – kryds fingre for mig, så er i søde! Knus <3

Autumn in the Forest

I dag skulle min veninde og jeg have lidt styr på vores SKB-eksamen som vi skal op og forsvare på tirsdag. Da det var på plads gik vi en tur i skoven. Det er bare så super smukt lige i tiden, og jeg kan slet ikke få nok af at gå ture i skoven. Her kan man gå og sludre, tage billeder og lede efter ting, man kan bruge i forskellige små projekter :)

Jeg har rigtig mange små DIY-projekter i gang lige pt. men langt de fleste af dem er lidt julede, så jeg synes måske det er lidt for tidligt at dele med jer på bloggen :) Nogle af disse projekter tager udgangspunkt i fine ting man kan gå og samle ind i skovbunden. I dag havde jeg desværre ikke taget mit kamera med, for man kunne virkelig have taget nogle smukke billeder. I må nøjes med disse 2, som er taget med min mobil, som har et ret dårligt kamera. Jeg har faktisk overvejet at jeg fremover skal have mit digitalkamera liggende i min taske, så jeg altid har det med mig. Jeg synes tit at jeg kommer afsted uden kamera, fordi mit spejlrefleks, er for stort og tungt at slæbe rundt på, hvis man skal ud og gå en længere tur. Der ville det lille fikse digitalkamera var helt perfekt. Så det må jeg til at huske fremover :)

Kan I have en rigtig dejlig søndag, som (heldigvis) er 1 time længere end normalt – Jeg er stor fan af vintertid!<3

Det Gode Søndagsbrød #4

DURUMSTYKKER, 10 stk.

15 g gær / 4 dl koldt vand / 1 tsk salt / 1 spsk sukker / 1 dl olivenolie / 200 g durummel / 300 g hvedemel / lidt durummel til drys

Rør gæren ud i det kolde vand, og tilsæt salt, sukker og olie. Tilsæt også durum- og hvedemelet og rør dejen glat. Den skal være blød. Stil dejen i køleskabet natten over, i en skål dækket med film. 

Tænd ovnen på 250 grader og læg imens dejen på en bageplade med bagepapir, med et par skeer. Drys med durummel og bag stykkerne i ca 15 minutter, til skorpen er gylden og sprød. 

Om at være lille husmor

Dette indlæg kommer til at handle om de ting jeg elsker at gå og nusse med. Jeg elsker nemlig at være en lille husmor. Da min kæreste og jeg flyttede i lejlighed for snart 3½ år siden skete der en masse nye ting. Vi skulle nu til at stå for alle de praktiske ting, og der gik ikke længe før jeg blev glad for rollen som husmor.

Det er nok efterhånden gået op for alle omkring mig, at jeg er et udpræget hygge-menneske. Der er selvfølgelig ikke så meget at lave når man bor til leje i en lejlighed. Vi har ingen have at holde, og er der noget der ikke virker, skal vi bare ringe til pedellen. Der er selvfølgelig altid rengøring, tøjvask, oprydning, opvask, madlavning og alle de andre småting der skal gøres. Men jeg glæder mig il at vi får vores eget hus med have, så jeg rigtig kan gå og nusse. Det må dog vente til vi begge er færdige med vores uddannelser, og der går lige 1½ år endnu.

Ikke desto mindre går jeg hver dag og leger husmor herhjemme:

Udeliv: Som sagt har vi ingen have, men vi var heldigvis så heldige at få en lejlighed på 1. sal, hvor der hører 2 altaner med. Den ene altan er østvendt og den anden vestvendt. Det giver mig mulighed for at bruge tid på at gå og “indrette” de 2 altaner. Der er efterhånden ved at være fyldt godt op med, havemøbler, krukker med stauder, krukker med krydderurter, jordbærplander, stor tønde med krydderurter, lanterner og altankasser. Jeg elsker at gå ud i “haven” og bruge tid. Ofte bliver det dog ofte max til 20 minutter, da man sagtens kan ordne vanding og lugning, på den tid :)

I køkkenet: At finde inspiration på nettet og i massevis af kogebøger gør at vi ofte får nyt mad som jeg aldrig har prøvet at lave før. Jeg kan godt lide at lave sund mad, men også andre mere traditionelle retter som frikadeller, flæskesteg og medister. Jeg slapper af i køkkenet og bruger det som en slags meditation. Stod det til mig selv skulle alt være hjemmelavet, men det er ikke altid at tiden tillader det. Indtil videre er der dog hjemmelavet marmelade, saft, lemoncurd, chokoldesmør, chutney og meget meget mere.

Hjemmebag: Jeg kunne bage hver dag hele dagen… Jeg synes det er fantastisk at bage og kan slet ikke få nok af det. Jeg har fra start været meget glad for kage og desserter, men jeg er efterhånden også blevet rigtig rigtig glad for at arbejde med gærdej, surdej og koldthævet dej. Jeg elsker duften af nybagt brød, og så smager det bare meget meget bedre end det man køber. Jeg ved hvad jeg putter i brødene og jeg får det helt som jeg gerne vil have det. Her kan man lege med former, pensling og drys. Og så er der bare en tilfredshed i at sidde og spise noget man selv har bagt.

Små projekter: Jeg kan rigtig godt lide at være kreativ, og bruger stort set al min fritid på at lave små kreative projekter. Jeg kan rigtig godt lide at finde inspiration på nettet og så selv gå i gang. Sommetider bliver resultatet super godt, men rigtig mange bliver det ikke helt som det jeg havde planlagt. Det er blevet til rigtig mange ting, blandt andet billeder til væggen, forskellige dekorationer og en masse hjemmelavet julepynt. Som noget nyt er jeg begyndt at brodere korssting, og jeg synes simpelthen det er så super hyggeligt, så det er klart noget jeg kommer til at gøre mere i, i fremtiden.

Traditioner: Stod det til mig skulle ALT fejres. Jul, påske, pinse, Halloween, Valentinsdag, mortensaften, thanksgiving og hvad der ellers er af højtider og mærkedage. Så bliver der pyntet op, lavet mad der passer til anledningen og hvad jeg ellers kan komme på. Julen står dog som det bedste af det bedste og julen har en stor plads i mit hjerte. Derfor tror jeg også sommetider min kæreste ryster lidt å hovedet over mig, når jeg først går i jule-mode. Så skal der bages, kokkereres, laves kreative projekter, pyntes op og meget meget mere.

“Husmor” lyder så gammelt, men sandheden er, at jeg elsker at være husmor – eller “lejlighedsmor” :)

Flødestuvede svampe

Mmmm.. jeg kan godt lide denne ret. Vi får den desværre meget meget sjældent, da det ikke ligefrem er slankemad. I går efter træning var det dog flødestuvede svampe der var på menuen.

Flødestuvede svampe: 20 g smør500 g svampe (brune og hvide champignon) / 1 stort løg / salt og peber / 2-3 dl fløde / timian

Rens svampene og skær dem i mundrette stykker. Varm en pande op så den er meget varm og steg svampene med smørret herpå. Tilsæt finthakket løg, timian, lidt salt og godt med peber. Når svampene er blevet godt gyldne, tilsættes fløden og det hele simre sammen til fløden er blevet tyk. Server med et godt stykke brød.

Ostekringler: 35 g gær / 1½ dl danskvand / 1 tsk salt / 1 tsk bagepulver / 225 g hvedemel / 75 g blødt smør eller margarine / 75 g friskrevet parmesan / lidt fløde eller æg til pensling

Opløs gæren i danskvand, og tilsæt salt, bagepulver og hvedemel. Tilsæt til sidst det bløde smør og osten. Ælt det sammen til en glat og smidig dej der ikke må være for fast. Dejen formes til 8 kringler og lægges på en bageplade med bagepapir. Lad kringlerne hæve tildækket i 30 minutter. Bag brødene ved 225 grader i 10 minutter.

Den her ret er vegetarisk, men det gør den absolut ikke mindre god. Min kæreste skal have noget mere end det her, men jeg kan sagtens nøjes med en skål med svampestuvning og så et godt stykke hjemmebagt brød. Det er hyggemad!

Nem & Lækker Æbletærte

Til 4 små tærter skal du bruge: 2 store æbler / 55 g hvedemel / 40 g flormelis (alm. sukker kan også sagtens bruges) / 50 g smør / 75 g marcipan + 25 g til pynt

Skræl æblerne, udkern dem og skær i små tern. Der skal ½ æble i bunden af hver tærteform. Bland mel, flormelis, marcipan og smør sammen med hænderne, til en ensartet masse. Dej dejen i 4 lige store stykker og fordel hvert stykke dej som låg på de 4 tærter. 

Bag tærterne ved 200 grader i 10 minutter. Herefter rives der en smule marcipan på toppen af tærterne og de bages videre ved 220 grader i 10 minutter. Server dem lune evt. med letpisket flødeskum eller vaniljeis. Jeg kan bedst lide at spise dem lige som de er. 

På svampejagt

Jeg kan godt lide at gå i skoven på denne årstid. Farverne er skønne, luften fugtig og man kan finde så mange fine svampe, blade, gerne m.m. som man kan bruge i alverdens projekter.

I går var jeg på svampejagt i sønderskoven. Jeg har altid gerne ville prøve a være på sådan en rigtig svampejagt, hvor man er ude og finde spiselige svampe, som man så kan tage med hjem og bruge i madlavningen. Jeg ha absolut ikke forstand på hvilke der er giftige og hvilke der er spiselige, så derfor nøjes jeg med at kigge og tage billeder.

I går hoppede jeg derfor i en tyk striktrøje og mine gummistøvler, og gik i skoven. Her gik jeg i næsten 1½ time inden jeg igen vendte snuden hjemad. Mine kinder var blevet godt røde, og det første jeg gjorde, var at krybe under et tæppe og lave mig et stort krus te.