Det her indlæg lavede jeg i går, men da vi ikke havde noget internet, måtte jeg vente med at poste det til i dag :)
Så kom jeg endelig afsted… Jeg er ikke den store fan af at løbe, simpelthen fordi jeg synes det er kedeligt. Men i dag efter arbejde, havde jeg virkelig brug for noget frisk luft og få tømt hovedet for tanker. Jeg tog løbeskoene på, og asti afsted det gik.

Sådan så jeg ud efter 3 km. tilfreds!
Jeg har ikke været ude at løbe siden sidste sommer, så at kunne løbe 3 km. på 18 minutter, var jeg egentlig godt tilfreds med. Jeg har efter jeg stoppede i FW, været plaget af kronisk betændelse i min højre hæl på grund af overanstrengelse, så især løb, har været en stor stor udfordring, og ofte været lig med stor smerte, men sådan er det heldigvis ikke længere. Jeg kan sagtens løbe 3 km. uden at jeg mærker det store til det.
Jeg har også prøvet det der de anbefaler, med at løbe i 2 min. – gå 1 min. osv. Jeg kan simpelthen bare ikke gøre det på den måde… Hvis jeg skal løbe så skal det gøres ordentlig. Det der med at tage en “pause” fordi tiden siger, det og ikke fordi jeg trænger til det, ligger meget langt fra det jeg kan forholde mig til. Jeg ved godt at det ville være smart, så man kunne bygge stille og roligt på, men jeg holder altså først pause når jeg virkelig ikke kan mere, og sådan bliver det ved med at være ;)
Nu håber jeg at kunne få list gang i løberiet igen, for min veninde og jeg har aftalt, at melde os til Iform-løbet som finder sted den sidste weekend i april. Det er godt nok kun 5 km. men det er da bedre end ingenting :)