Den 3. marts landede det første indlæg i blogserien “Boganbefalinger” her på bloggen. Siden da er der blevet læst som aldrig før, men håbet om at læse en bog hver måned er dog ikke helt lykkedes for mig. Til gengæld skal jeg dog være ærlig og sige, at jeg ikke helt selv havde troet på at jeg ville få læst ret mange bøger helt til ende, da jeg tidligere langt fra, har haft succes med mit boglæseri. Jeg har altid syntes at det der med at sidde og slappe af med at læse en bog, har virket som noget for mig, men gang på gang har jeg bare måttet sande at jeg har haft svært ved at blive fanget af bøgerne, og har gang på gang lagt en halvlæst bog på hylden.
Jeg tør ikke sige hvad forskallen har været denne gang, men nøj hvor er det bare fedt at jeg endelig for alvor er kommet i gang, og at jeg nu siden marts, kan sige at jeg er færdig med bog nr. 6 – og jeg glæder mig allerede med at komme i gang med næste måneds bog, som er Jojo Moyes “Hvalernes sang”.