
♡ Fine & lækre espresso cupcakes ♡
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Den her uge har budt på en over 40-timers arbejdsuge, træning, bagning og alene-hjemme-aftener. Det er begrænset hvor meget min kæreste og jeg ser til hinanden når han er på aftenhold: jeg siger farvel til ham klokken 08.00 og arbejder til 17.00. Når jeg kommer hjem er han taget på arbejde og kommer først hjem klokken 23 – der er jeg faldet i søvn. Han siger godnat når han kommer hjem, og så siger jeg farvel, næste morgen når jeg tager på arbejde. Så denne weekend har været sat lidt af til at kærestehygge sammen og bare nyde en stille weekend uden planer ♥

♡ Klar til at gå i Juice-krig ♡
Det er ved at være rigtig rigtig længe siden jeg sidst har haft min juicemaskine i brug, men i går besluttede jeg mig for at nu var det nu :) Det blev til 3 rigtig lækre slags 1) appelsin, æble & gulerødder 2) æble, fennikel & ingefær 3) æble, ananas, citron, ingefær & mynte

♡ Indtil videre er det en skøn læseoplevelse ♡
Jeg er allerede et godt stykke over halvvejs i denne skønne bog. Jeg elsker den og har svært ved at slippe den når jeg først er kommet i gang. Glæder mig til at give jer en boganbefaling af “Hej Far, Kære Emil”, sidst på måneden.

♡ Morgenmad på sengen ♡
Jeg overraskede min kæreste med morgenmad på sengen her til morgen. Vi har en stille søndag uden planer, så det indbød til en langsom morgen, hvor vi blev længe i sengen, så film og spiste hyggelig morgenmad.

♡ Smuk forårsbuket ♡
Tulipaner er en af mine yndlings blomster – jeg synes de er så smukke! Derfor er der stort set også altid masser af tulipaner hjemme i lejligheden på denne tid af året og langt hen i foråret ♥

♡ Årets første, hjemmebagte fastelavnsboller ♡
Fastelavn nærmer sig, så jeg synes det var blevet tid til at bage årets første portion fastelavnsboller. Jeg havde forslået min kæreste noget fyld med nougat & mandler, men han kiggede bare mærkelig på mig og sagde “det skal være rigtige fastelavnsboller!” Så det blev det… Fastelavnsboller med masser af creme og glasur, præcis som herren ønskede det ;)

♡ Alene hjemme på en fredag aften = tøsefilm & popcorn♡
Til tider kan det nu være meget hyggeligt at være alene hjemme. Onsdag aften hyggede jeg mig med masser af tøsefilm, popcorn & varm kakao, mens kæresten var på aftenhold.

♡ Skøn gåtur på en meget stille søndag ♡
Jeg går og drømmer lidt om at vi også kunne få lidt sne, men vi har ikke fået noget overholdet. Men til gengæld har vejret her de sidste par dage, være super fint. Minusgrader og fuld sol.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥