Månedsarkiv: maj 2016

Lækker morgenmad ♡

Det her er nok en af de mest populære spise til morgenmad, nemlig havregrød. Men selvom det lyder en lille smule kedeligt, så kan man sagtens gøre det ekstremt lækkert, meget hurtigt og nemt.

Du skal bruge: 1 stor kop havregryn // 2 store kopper vand // lidt salt // 1 spsk sukker // 1 æble i tern // 1 håndfuld mandler, ristede // skovsyre til pynt

Kom havregryn, vand og salt i en gryde og lad det simre for middelvarme under omrøring, til grøden har den ønskede konsistens. Fordel grøden i 2 skåle og top den med sukker, æbletern og ristede mandler. Pynt til sidst med skovsyre inden servering. 

INSTA Moments, maj 2016

Det er ikke kun på bloggen at der har været stille i maj måned… Instagram er heller ikke ligefrem blevet belastet med mine billeder. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg synes maj måned er fløjet afsted. I starten af måneden var jeg rigtig syg, og det er altså som om at jeg ikke rigtig kan komme på dupperne igen, desværre. Der udover har vi skrevet under på et rækkehus, som vi kan flytte ind i om 14 dage, så når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg min tid på at pakke alle vores ting i kasser, og det tager bare sååååååå lang tid.

Nå man vi kan lige så godt komme til det dette indlæg handler om, nemlig de skønne “INSTA moments” fra maj måned – dem alle seks ;)

Hav en skøn dag! ♡

Exciting News!

Lørdag formiddag ude og kigge på et lille rækkehus, og søndag eftermiddag, kunne vi så sætte vores underskrifter på lejekontrakten. Vi overtager allerede fra den 15. juni, så jeg synes allerede at vi er ved at have en lille smule travlt. Rækkehuset er lidt mindre end det vi bor i nu, så vi skal have sorteret alle vores ting i 2 bunker – “skal med” & “skal ikke med”. Det er jeg allerede gået i gang med, så det hele ikke bliver så stressende.

 

Det kan godt være at vi skal flytte i noget der er mindre, men til gengæld får vi en lille have, og det er simpelthen bare fantastisk! Jeg glæder mig allerede til at komme ud og grille på terrassen og spille strandtennis på græsplænen ♡

Saturday Snack

“Spicy rejer med pesto & lime”

Du skal bruge: 400 g store rejer med hale // 1 spsk chiliolie // 2 spsk sød chilisauce // 1 spsk soja // 2 fed hvidløg // ½ tsk tørrede chiliflager // pesto (her en rød tomat-pesto) // lime

Kom rejerne i en frostpose sammen med olie, chilisauce, soja, revet hvidløg og chiliflager. Bind en knude på posen og lad dem marinere på køl natten over. Steg rejerne ved høj varme på en pande med en lille smule olie – sørg for at alt væden fra posen ikke kommer med, for så koger de mere end de steger. Når rejerne er lyserøde tages de af varmen og serveres med en god pesto og frisk lime. 

 

Nuancer af lilla ♡

 

Lige ovre på den anden side af hvor vi bor, er er hvert år i maj, så smukt at det ikke kan beskrives. Det er nemlig i maj måned at hundredevis af syrener springer ud i de smukkeste lilla nuancer, og spreder en vidunderlig duft i miles omkreds.

 

♥ Med disse billeder af skønne syrener, vil jeg ønske jer alle en fantastisk weekend! 

Små glimt

♡  Farvekordineret opstilling fra en hyggelig eftermiddag ♡

Sikke stille der har været på bloggen i et godt stykke tid. Det skyldes flere ting… for det første har jeg ligget syg med halsbetændelse og influenza i 10 dage, så har vi haft gæster hele Pinsen, og nu er jeg så startet på arbejde igen, hvor der er rigeligt at lave, så jeg er simpelthen så super træt når jeg har fri.

Men selvom der har været stille, betyder det jo ikke at jeg ikke har oplevet noget, derfor har jeg endnu engang samlet lidt små glimt, som jeg gerne vil dele med jer.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 

Mit fine figentræ er ved at springe ud

Jeg havde ikke så stor succes med mit figentræ sidste år, men allerede nu står den med små figner, så jeg krydser fingre for at i år, bliver året hvor jeg kan høste mine første, lækre figner.

Lækker kage bagt med kærlighed ♡

Hele Pinsen holdte vi min kærestes fødselsdag for hans søskende. Så vi havde overnattende gæster fra lørdag til mandag – og det var super hyggeligt. Når man holder fødselsdag, skal man selvfølgelig servere kage, så jeg bagte en nøddebund med hindbærmousse, friske bær og hvid chokolade – MUMS!

 Smuk buket fra mutti ♡

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 

Jeg kan heldigvis allerede gå på weekend klokken 12 i morgen. Vi skal bruge weekenden på at holde fødselsdag for min kæreste, så begge hold forældre kommer på besøg. Lørdag skal gå med hygge og spisning, mens vi søndag kører til Gram Slot, hvor der er have & bolig messe. I morgen vil jeg vise jer nogle smukke lilla nuancer og lørdag er jeg tilbage med endnu en omgang “Saturday Snack” ♡

Saturday Snack

“Italiensk snack-tallerken”

Du skal bruge: 8 skiver god italiensk skinke (eksempelvis parma) // 16 skiver italiensk salami // god grøn pesto // parmesan // olivenolie // frisk basilikum

Anret skinke og salami på et fad, eller som her, på et træbræt. Fordel en smule pesto ud og og høvl den ønskede mængde parmesan ud over. Til sidst hældes en lille smule god olivenolie over og der pyntes med frisk basilikum.

Det her er en virkelig hyggelig lille eftermiddags ret som også fungerer super godt som en let forret. Jeg er specielt glad for at spise den ude på altanen om sommeren, med et glas iskold cider.

Vi har været ved at snakke med mine forældre om at smutte en tur til Rom næste år – jeg er fuldstændig vild med det italienske køkken, og som man kan se ovenfor, behøver det jo ikke være et større gastronomisk udstyrstykke for at være helt fantastisk godt! – og derfor vil jeg selvfølgelig glæde mig helt vildt til at komme til Rom og spise en masse dejligt, traditionelt italiensk mad 

Fondant au chocolat

Jeg vil lige kigge forbi bloggen for at give jer opskriften på en ægte, lækker, fransk klassiker – Chokolade fondant ♡

Til 4 personer skal du bruge: 

Dej:
100 g mørk chokolade 64%
100 g smør
50 g sukker
40 g hvedemel
100 g pasteuriserede æggeblommer
50 g pasteuriserede  æggehvider
Flormelis til drys

Desuden:
Bagespray eller smagsneutral olie til at smøre formene med
4 stk. ramekiner ca. 5 cm. i diameter

Hak chokoladen fint og smelt den med smør og sukker i en skål over vandbad. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt. Sigt melet ned i chokoladeblandingen og rør godt. Tilsæt æggeblommer og æggehvider og rør godt. Smør ramekinerne grundigt med bagespray eller smagsneutral olie. Kom dejen i en engangssprøjtepose, og fyld de smurte forme næsten helt op.

Opbevar dem tildækket i køleskabet, indtil de skal bages. Bag fondanterne i en 200 grader varm ovn i ca. 7-10 minutter. Bemærk, at fondanternes midte skal være ubagt! Afkøl dem 1 minuts tid, inden de befries for formene.

Anretning: Drys de lune chokoladefondanter med sigtet flormelis og serveres straks!

Boganbefaling – Isla & jagten på lykke

Fra bogens bagside: “Isla har i tre år haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School og America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre. Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere nogle svære udfordringer, som mange unge må gå igennem: drama i familien, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt.” 

“Med New York, Paris og Barcelona som baggrund byder denne søde og fantastiske historie om ægte kærlighed på et gensyn med de elskede karakterer Anna, Étienne, Lola og Cricket fra bøgerne Anna og det franske kys og Lola og naboens søn.” 

Jeg har tidligere læst “Anna og det franske kys” af samme forfatter, og man må bare sige at det her, på samme måde er en “feel-good” bog. Den er spækket med kærlighed og intriger. Isla (Ej-la) går på en skole i Paris hvor også den skønne og smukke Josh går. Bogen igennem følger vi deres forhold udvikle sig og gå itu.

Man skal læse “Isla og jagten på lykke”, hvis man har brug for en letlæst bog der får en i godt humør  ♡

Jeg regner med at jeg om nogle måneder skal give mig i kast med den sidste bog i serien “Lola og naboens søn”. Man kan dog sagtens læse bøgerne hver for sig, da de ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. I denne bog optræder der dog både nogle figurer fra “Anna og det franske kys” samt “Lola og naboens søn” men det er ikke noget der går ud over forståelsen af handlingen.

Saturday Snack

“Mini-tærter med karameliseret fyld”

Du skal bruge: 1 portion tærtedej // 1 stort løg // 1 bakke champignon // 1½ spsk sukker // 1 tsk salt // lidt revet mozzarella // frisk persille // ca. 20 små tæreforme // linser til at “blind-bage”

Fór alle tærteformene med linser og bag dem “blindt” i ca. 10 minutter ved 200 grader. Fjern linserne og tag dejen ud af formene. 

Skær løget i små tern og steg dem i lidt olie på en pande. Rengør champignon og skær dem i skiver som steges sammen med løgene på panden. Når det hele er brunet af tilsættes salt og sukker og der slukkes herefter for varmen. Rør godt rundt til at sukkeret er fordelt. Fordel fyldet i de små tærter og drys med en lille smule mozzarella og bag dem i 5 minutter ved 180 grader til osten er smeltet. Serveres lune og pyntet med frisk persille.