Jeg har godt nok ikke været særlig produktiv, blogindlægsmæssigt i den seneste tid. Jeg var sikker på at der var gået max 6 dage siden det seneste indlæg, men næææh nej der er faktisk gået 11! Tiden herhjemme flyver bare afsted og den ene dag æder den næste. I sidste uge var jeg 2 dage på TR-kursus i Kolding, jeg havde en masse møder på arbejde, 4 hold i idrætsforeningen og en hel weekend i Messecenter Herning, hvor jeg var på DGI inspirationskursus. Lige i tiden er jeg nødt til at spørge min kæreste “er det tirsdag i morgen?” for at være sikker på at jeg sætter min alarm til på den rigtige dag – for mine dage flyder lidt sammen i tiden og tirsdag kan lige så godt være mandag eller torsdag.
Nå men nu er der så dømt efterårsferie. I hvert fald for mange andre end mig. Jeg skal dog heldigvis kun arbejde mandag-torsdag og herefter kører vi nordpå for at tilbringe et på skønne dage sammen med familien. Det bliver bare SÅ dejligt! ♡
Håber I alle har det godt derude – jeg håber at jeg fra nu af kommer til at være lidt mere tilstede på bloggen igen.