Ja det kommer nok ikke som den store overraskelse at der de seneste par uger har været meget stille på bloggen. Det skyldes lidt forskellige ting; blandt andet er jeg startet på arbejde igen – det var egentlig meget rart at komme tilbage, men man kan godt mærke at sommerferie-stilheden har sænket sig, og der er ikke det store at lave, men det er en god og stille måde at komme igang på igen. Det betyder også at jeg ikke ser Storm så meget som jeg plejer, og derfor prioterer jeg al min fritid sammen med ham. Sidst men ikke mindst har jeg (ENDELIG) få taget hul på trænings-bylden og jeg træner 3-4 gange om ugen. Det er alt fra løb til sjip, styrketræning og selvfølgelig step. Samtidig synes jeg virkelig at den her varme der bare fortsætter og forsætter, gør mig en lille smule (okay meget) doven og ugidelig

Kæresten har de sidste 3 uger haft ferie og det har Storm virkelig nydt – de har simpelthen hygget sig så meget, og det har ikke været nemt at sætte sig op på cyklen og tage på arbejde, når man vidste at de skulle være sammen herhjemme. Men nu har jeg været sammen med han 24-7 siden han blev født, så det er nok meget godt at de også får lidt alenetid uden mutti

Ellers sker der ikke det store hernede sydpå. Vi nyder sommeren og hinanden og glæder os til at vi snart skal holde sommerferie med vores familier – Billederne er fra i sidste uge hvor vi nød en varm eftermiddag med lidt vand-pjaskeri i haven

Kan I have en rigtig dejlig aften

Nå, jeg lovede for nogle dage siden at give en lille forklaring på hvorfor der havde været så stille på bloggen den forgangne uge: Sidste weekend var Storm en lille smule sløj – træt og pyldret. Mandag var han frisk som en fisk og klar til at komme i vuggestue. Om aftenen fik han feber og temperaturen sagde 39,2. Han blev puttet kun i ble og uden dyne, men n time senere han han fået det værre og temperaturen sagde 40,3 (vi har kun mundtermometer, så man kan ligger omkring 0,5 grad til). Jeg fik fat i vagtlængen og fik givet Storm noget panodil som kunne tage det værste af feberen – Hverken Storm eller mor fik ret meget søvn den nat

Tirsdag havde han stadig feber og sov det meste af dagen. Hen på eftermiddagen fik han det værre og værre, og igen måtte vi have fat i vagtlængen. På dette tidspunkt lå feberen omkring 40, vi kunne ikke få væske i ham og vi havde svært ved at komme i kontakt med ham. Han begynde at lave små krampe-agtige sammentrækninger og han fik små blodsprængninger i hovedet. Vagtlægen sendte en ambulance ud til os, da man mistænkte at det kunne være menigitis. Lige der gik tiden fuldstændig i stå… Ambulancefolkene og lægerne fra akutlægebilen kunne hverken af- eller bekræfte mistanken, så vi kom til Aabenraa sygehus hvor vi hurtigt fik aflivet mistanken om menigitis. Nøj hvor var det en lettelse at man vidste at vores lille guldklump, slet ikke var så syg som først antaget. Han fik hældt en masse væske indenbords og fik noget febernedsættende. Efter 3 timers indlæggelse kunne vi taget lettede hjem

Vi har en åben indlæggelse indtil tirsdag morgen, men den får vi heldigvis ikke brug for i denne omgang. Han er stadig snottet, mere træt end han plejer og har ikke så meget appetit, men det tager vi gerne med, så længe han ikke fejler noget alvorligt. Jeg har aldrig følt mig mere magtesløs, og hold nu op en forskrækkelse vi fik os