Månedsarkiv: oktober 2018

HALLOWEEN

Hold nu op det er længe siden der sidst er sket noget her på bloggen. Jeg har godt nok haft en presset måned og jeg må indrømme, at jeg hverken har haft tid, overskud eller den store lyst til at producere indlæg. Forhåbentlig kommer der snart lidt mere ro over feltet, så jeg igen kan kigge her ind forbi regelmæssigt

I dag er det Halloween – noget jeg i år havde besluttet mig for at vi skulle fejre herhjemme, men heller ikke det har der været det store overskud til, så vi nøjes med en stille aften på sofaen. Til gengæld fik jeg en lille smule (u)hygge da vi i dag fejrede Halloween i SFO’en

Han i have en dejlig (og uhyggelig) aften

Boganbefaling: “Damen som købte en bus og bare kørte”

Det er ikke ret tit jeg køber en bog til fuld pris, men den her var så fin og da jeg læste bagsiden måtte jeg bare have den med hjem. Nu har jeg så fået den læst og jeg er absolut ikke blevet skuffet. Det er en sød og underholdende fortælling om 75-årige Evelyn som “stikker af” fra sit plejehjem i Dublin. Hun trænger til at opleve noget nyt og komme ud og se verden inden det er for sent

Fra bogens bagside: Evelyn Gallangher fortryder bitterligt den hurtige flytning til plejehjemmet i Dublin. Selvom hun er femoghalvfjerds og netop blevet enke, så er hun langt fra døden nær. Så en moegen, mens hele hjemmet sover, trisser Evelyn ud gennem porten for aldrig at vende tilbage. Hun vegiver sig ud på sit livs eventyr gennem Europa.

Men det er ikke alle, som synes, at store eventyr er passende for en dame i Evelyns alder, slet ikke hendes søn Brendan og hans kone Maura. Sammen begiver de sig ud for at lede er Evelyn og følger et spor af mystiske sms’er for at få hende hjem igen. Da de endelig finder hende, får de sig en overraskelse, for mens Brendan og Maura har opgivet kærligheden, så har Evelyn det slet ikke

Lækre havresnitter

Mmmmm… duften af hjemmebag ♡ I mandags var jeg hjemme med en syg lille mus, og mens han sov middagslur i barnevognen, udnyttede jeg tiden til at bage disse lækre havresnitter. Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at lade mig selv falde i hygge-fælden her om efteråret, for stod det til mig skulle vi spise lækkert hjemmebag hver eftermiddag med tændte stearinlys og varm kakao, men det går nok ikke. Derfor sørger jeg for at bage noget der ikke er så stort, og som egner sig godt til at gemme i en kagedåse. På den måde får jeg lidt sødt til mine hygge-eftermiddage men samtidig behøver jeg ikke bage så ofte

Jeg håber I får en dejlig dag, Klem C

Du skal bruge: 75 g smør // 100 g havregryn // 1 æg, str L // 1 tsk vaniljesukker // 125 g brun farin // 15 g hvedemel

Smelt smørret i en lille gryde og bland havregrynene i. Lad det trække i 10 minutter. Imens piskes farin, æg og vaniljesukker sammen til en tyk æggesnaps. Sigt melet ned i æggemassen og vend det forsigtigt sammen med havregrynene, til en ensartet masse

Fór en lille form (25 x 25 cm) med bagepapir, og fordel dejen jævnt heri. Bag ved 180 grader i ca 15 minutter

Tag kagen ud af formel og lad den køle af på en rist. Herefter skæres den ud i 16 lige store snitter som opbevares i en tætsluttende beholder

Der er blevet sat løg

Jeg har længe gerne ville have en masse fine forårsløg i haven og nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at købe en masse og få dem sat i jorden. Når vinteren er forbi, trænger man virkelig til at se noget nyt liv spirer op ad jorden, så derfor var det nu de skulle sættes, hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om at det skulle ske næste forår. Jeg satte ialt 10 påskeliljer, 15 pinseliljer, 16 tulipaner og 9 allium. Nu skal jeg bare vente i spænding, til det bliver forår – glæder mig virkelig til at se hvordan det ser ud når de står i blomst. Håber der bliver nok til at jeg kan lave mig en lille buket ud af dem

Det var ikke kun løg der blev sat – det meste af haven fik en tur så den nu (næsten) er vinterklar. Jeg mangler stadig en lille smule, men det håber jeg på at kunne nå en af de kommende dage

Morgentur på legepladsen

Lørdag morgen blev jeg vækket af en lille dreng der kom kravlende over mig klokken 05.00. Vi stod op, tændte stearinlys og spiste havregrød sammen. Herefter legede vi i stuen mens “Bamse og Kylling” holdte øje med os. Storm har været sløj, forkølet og haft en lille smule feber de seneste dage, så han vil allerhelst hænge på armen eller sidde i sofaen ved siden af én mens vi ser fjernsyn. Men da det lysnede og solen stod op omkring 07.30, tog vi det varme tøj på, pakkede Storm i barnevognen og gik en morgentur i området. Vi startede med at samle lidt kastanjer, og herefter gik vi til en nærliggende legeplads, hvor vi hyggede os en times tid inden vi igen gik hjem i varmen

Storm er virkelig et udemenneske og jeg nyder at se hvordan han hygger sig og leger rundt når vi er udenfor. Lørdag eftermiddag blev også brugt udendørs, hvor vi legede i haven og i sandkassen og lillemanden fik hjulpet far med at slå græsset

I oktober glæder jeg mig til:

Undskyld, men hvor blev september måned lige af??? Jeg kan (igen i år) slet slet ikke følge med tiden. Der er mindre end 3 måneder til at vi igen render rundt om juletræet og synger Nu´det jul igen og nu´det jul igen… pakker julegaver ud og mæsker os i lækker andesteg med brunede kartofler. Men nu skal vi huske at nyde efteråret. EFTERÅR! den lækreste årstid med smukke farver og masser af indendørs hygge. Jeg kan dog også rigtig godt lide at tilbringe en masse tid udendørs her hen over efteråret, og heldigvis har vi fået os en dreng der har det på samme måde. De dage hvor vejret tillader det, bruger vi rigtig meget tid på at lege i haven, lege i sandkassen, tage en tur på legepladsen, tage i skoven eller cykle en tur ud i det blå – og Storm elsker det

Rigtig god mandag til jer alle og må I få en rigtig dejlig oktober måned

Her har i listen over de ting jeg glæder mig til i den kommende måned:

  1. Tøseweekend i Aalborg der inkluderer spa-lørdag med min søde veninde
  2. Holde 3 dages efterårsferie med den lille guldklump
  3. Tilbringe kvalitetstid med familien
  4. Spise suppe mindst 1 gang i ugen
  5. At få tid til at lytte til endnu flere skønne, skøre og sjove podcasts
  6. Til DGI-inspiration i Herning, hvor jeg forhåbentlig får sved på panden og en masse nye ting med hjem i bagagen
  7. Julefrokost med arbejde (når man ikke kan finde en dato i november/december/januar hvor folk kan, må man jo gøre det i oktober)
  8. Bage en lækker græskartærte i forbindelse med Halloween
  9. Starte op på at se julekalender (når man har mange må man starte tidligt)
  10.  Traditionen tro, skal der skæres græskarlygter der skal pynte fint ved hoveddøren