
Jeg er igen kommet igang med at høre lydbøger. Det var noget jeg var super glad for da jeg gik hjemme på barsel med Storm. Det gjorde de mange, lange gåture med barnevognen sjovere og de mange tavse timer med en baby lidt nemmere at holde ud. Jeg havde besluttet mig for at jeg ville melde mig til igen når jeg gik på barsel igen, men blev enig med mig selv om at der ikke var grund til at vente, så da jeg sad i bilen på vej hjem fra vores ferie i København i sommerferien, og skulle have nogle timer til at gå, aktiverede jeg mit medlemsskab
Jeg har da også allerede fået hørt en del og nedenfor kan i læse om nogle af de bøger jeg har lyttet til den seneste tid:

“Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe” af Agnés Martin-Lugand
Fra bogens bagside: “Diane lader til at have det perfekte liv. Hun er lykkeligt gift, mor til en lille pige og ejer af ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’, en hyggelig lille bogcafé i Paris. Men da hun pludselig mister sin mand og datter i en bilulykke, synker hendes verden i grus. Hun lukker sin café, og murer sig inde i sin lejlighed.
Et år senere flytter hun til en lille by på den irske kyst, fast besluttet på at komme videre med sit liv. Alle i den lille landsby tager godt imod hende, bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en pæn mand, men samtidigt indesluttet og lunefuld, og Diane forsøger at undgå ham. De bliver dog ved med at rende ind i hinanden, og pludselig indleder de en overraskende og stormende romance. Men vil det vare ved, når Diane rejser hjem til Paris? “
Jeg har tidligere læst 2’eren i bogformat og var meget begejstret, så da jeg tilmeldte mig, var denne bog den første jeg lyttede til. I kan læse min anbefaling af “Livet er let, bare rolig” her

“Dream maker – Paris” af Audrey Carlan
Jeg er ret vild med denne forfatter så da jeg så at hun var kommet med en ny bog, måtte jeg selvfølgelig lytte til den. Tidligere har jeg læst de fire bøger i serien “Calendar girl” som I kan læse om her
Fra bogens bagside: “Da den unge arving Sophie Rollands far dør pludseligt, overtager hun fra den ene dag til den anden direktørstolen i familiens berømte parfumeimperium. Sophie er indbegrebet af fransk finesse og en talentfuld parfumier, men hun mangler et skub i den rigtige retning, før hun kan indtage rollen som magtfuld og respekteret CEO for et af verdens førende parfumefirmaer. Derfor hyrer hun Parker Ellis og hans team, som rejser til lysets by for at komme hende til undsætning – og allerede ved det første møde står det klart, at der er mere mellem Parker og Sophie end bare forretning. OM SERIEN: 29-årige Parker Ellis er en ukuelig skørtejæger med et helt særligt talent: Han forstår kvinder. Han kan se, hvad deres inderste drømme er lavet af, og hjælpe dem med at føre drømmene ud i livet. Sammen med to venner driver han et velrenommeret konsulentfirma, der hjælper kvinder med alt inden for karriere, kærlighed og livsstil. Jobbet bringer ham verden rundt, og undervejs møder han en række klienter, der alle gør indtryk på hver sin måde. Egentlig burde Parker ikke blande forretning og fornøjelse, men det er svært ikke at lade sig friste af smukke kvinder, når man er en notorisk ungkarl med en skyhøj libido. Og hvem ved, måske én af dem endda formår at stjæle hans hjerte undervejs … “

“Dage med mildhed, modgang og mirakler” af Hella Joof
Fra bogens bagside: “Der er dage til alt. Dage til smil, dage til tårer. Dage, hvor alt lykkes og dage, hvor alt går i kluddermor. Dage med mirakler i trængsel og dage, hvor man får forkølelsessår inden en afgørende date. Gode og dårlige hårdage, barnets første sygedag, dommedage og drømmedage. Dage i dit liv, som du skal samle på og værdsætte. Det handler denne bog om”
Hvis i vil læse mine tidlige anbefalinger af lydbøger kan I læse dem her