Månedsarkiv: marts 2020

Masser af tid

Så er vi i gang med en ny uge i denne mærkelige tid og det er tilmed den sidste dag i marts. Vores marts måned har godt nok været speciel. Første halvdel tilbragte vi i isolation på sygehuset den sidste halvdel har til tilbragt i “isolation” herhjemme. Jeg synes til tider det kan være svært at aktivere Storm samtidig med at jeg også skal passe lillebror og have lavet lidt praktiske gøremål og jeg må ærligt erkende at det bliver til lidt mere skærmtid end det plejer, men det tænker jeg også der skal være plads til, for jeg kan jo ikke sidde på gulvet og lege med biler sammen med ham hele dagen. Men vi nyder virkelig også at vi har tid til at lave alt det vi gerne vil. Vi bager på livet løs, fordyber os i puslespil, bøger og tegninger. Vi leger i sandkassen og bygger huler og det er simpelthen så dejligt at vi har al den tid vi har brug for ♡

Små glimt

Den fineste “velkommen hjem-blomst” fra mine bedsteforældre ♡

Jeg synes godt nok det er en mærkelig tid vi gennemlever lige i øjeblikket. Søndag var jeg en tur ude for at handle ind, og langt de fleste gader lå øde hen… Butikkerne er næsten tomme og folk står med flere meters mellemrum i køerne. Jeg ville så gerne ud og lave en masse sjove ting sammen med drengene, men samtidig har jeg det bedst med at vi bare er herhjemme (i sikkerhed). Kæresten arbejdede hjemmefra i sidste uge så jeg havde travlt med at underholde de to små krabater, så far kunne få lavet så meget arbejde som muligt – det er dog ikke altid lige nemt, haha. Denne uge er han dog på kontoret, men sidder der stort set alene, så det er meget betryggende. I søndags skulle vi have holdt barnedåb, men det er udskudt på ubestemt tid. Held i uheld, for jeg kan godt mærke at efter 15 dages indlæggelse med lillebror var der ikke det store overskud og lyst til at holde fest. Og det skal jo helst være en dag man kan nyde sammen med venner og familie.

Heldigvis er vejret fantstiak lige i tiden, så vi nyder eftermiddagene i haven eller med at køre en tur på cykel. I eftermiddag tror jeg dog at vi kører ud i det blå og ser hvor vi ender. Tænker at vi godt kunne trænge til en gåtur i andre omgivelser, så vi må se om vi kan finde et sted uden alt for mange mennesker. Her til formiddag har Storm og jeg bagt kardemommesnurrer, så vi kan nyde sådan en på turen

En stille og rolig aftenstund i teltet ♡

Lækre hjemmelavede flødeboller med lakridsmarcipan og ruby chokolade ♡

Længe ventet.. solskin og hele familien samlet igen ♡

 Lækker og svampet chokolade på en kold og grå mandag 

Søskendekærlighed ♡

Hygge og nærvær

Endelig er familien samlet igen. Fredag formiddag fik vi nemlig lov til at blive udskrevet efter 15 dages indlæggelse. I går brugte vi hele dagen på at nyde at vi igen er under samme tag – der blev kysset og krammet lidt ekstra og man kunne virkelig mærke at Storm også nød at han havde både far og mor hjemme på samme tid – dejligt!

I morges lå lillebror og pludrede med sig selv ovre i tremmesengen kl. 04.45, og selvom jeg ikke ligefrem var klar til at stå op, var det mig der trak det korteste strå og farmand kunne blive under den varme dyne (heldigvis er det min tur i morgen). Klokken lidt over 7 kom de to store drenge så op og Storm og jeg gik i køkkenet for at bage chokoladeboller. Det er simpelthen så hyggeligt at han er ved at få en alder nu hvor han kan og vil hjælpe til i køkkenet. Jeg vejer alle ingredienser af på forhånd og stiller det klar i skåle, så dete r nemt for ham at gå til. Jeg har været på nettet for at finde nogle små hyggelige projekter som vi kan gå i gang med de kommende par uger, når vi nu skal tilbringe tiden herhjemme

En svær tid

Lige nu ligger jeg indlagt sammen med lillebror på barselsafsnittet. Vi blev indlagt torsdag i sidste uge efter en tur hos vagtlægen. Det skulle vise sig at den lille mus havde fået RS-virus og vi blev derfor indlagt med det samme. Nu ligger vi så her på 9. døgn og er ved at være godt og grundig utålmodige – bliv nu rask lille skat. Han er heldigvis ved at komme til kræfter igen, men det har godt nok været en ordentlig omgang for ham. Han bliver stadig støttet med lidt ilt og så får han stadig kun mad i sonde. Jeg har prøvet at ligge ham til nogle gange de sidste par dage, men han har endnu ikke kræfter til at spise selv

Forløbet herfra kommer til at stå på en helt masse ventetid. Der er ikke mere man kan gøre så det er kun hans egen lille krop, ro og hvile der kan gøre ham helt rask igen. Vi krydser virkelig fingre for at vi snart må få ham med hjem, så vi kan være en rigtig familie igen. De fleste dage har vi skiftes til at sove på sygehuset, så det er gået så lidt ud over Storm som overhovedet muligt – og da vi ligger i isolation har man brug for at komme lidt ud og ikke være “indespærret” på en hospitalsstue alt for længe ad gangen