Min kæreste og jeg kørte lørdag morgen en tur til Aalborg for at shoppe en lille smule & spise noget lækkert frokost inden vi kørte videre mod Dronninglund. Her havde vi bestil, t en Påskeovernatning på Dronninglund Slot, som inkluderede kaffe, 3-retters menu, overnatning & morgenmad inden afgang.
Det var heldigvis perfekt vejr, så efter vi havde tjekket ind, fået kaffe og kage samt pakket lidt ud på værelset, gik vi en tur i det smukke område, så vi kunne skabe appetit til aftensmaden.
Menuen bestod af:
- Ærtesuppe med hvidvins dampet laks, rogn & buttedejsstang.
- Kalvemørbrad med svampe, dampede asparges, kartofler & morkelsauce
- Chokoladekage & blåbærsorbet
Vi spillede lidt kort og skak på værelset, og næste morgen spiste vi morgenmad klokken 9, tjekkede ud og kørte et smut i Aalborg zoo.