Boganbefaling – “Pigen på klippen”

Så er der en ny boganbefalig her på bloggen. Denne gang er det af forfatteren Lucinda Riley, som jeg havde hørt rigtig rigtig meget godt om, og tænkte derfor at jeg måtte læse en af hendes bøger. Og jeg må sige at jeg langt fra blev skuffet! Jeg var fanget fra side 1 og bogen vare bare gribende hele vejen igennem og klart anbefalelsesværdig!

Fra bogens bagside: “Grania Ryan er vendt hjem til Irland med et knust hjerte i bagagen, og hun håber, at samværet med familien vil læge hendes sår. En dag går hun en tur langs klipperne ved havet i nærheden af sit barndomshjem. Pludselig ser hun en lille pige, der står på en klippe helt ude ved vandet, kun iført natkjole. Grania er som hypnotiseret ved synet af pigen på klippen, hvis hår bliver hvirvlet rundt af vinden. Hvem er hun? Hvilke frygtelige hemmeligheder bærer hun rundt på? 

Hvad Grania ikke ved er, at denne lille pige vil forandre hendes liv for evigt”

Historien starter med at vi hører Granias historie i den første fjerdedel af bogen. Herefter tager forfatteren os med tilbage i tiden, hvor nogle af fortidens mysterier bliver afsløret og bundet sammen med nutiden. Det er en letlæst bog, men den er meget fængslende og man har svært ved at lægge den fra sig når man først er gået igang. Jeg har allerede købt en bog mere af Lucinda Riley som jeg glæder mig meget til at komme igang med! ♡

2 tanker om “Boganbefaling – “Pigen på klippen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *