Dagbog fra København

Jeg skriver altid dagbog når vi er ude at rejse og på vores lille kærestetur til København skrev jeg selvfølgelig og lidt om alle de ting vi gik og oplevede, og jeg tænkte at jeg gerne ville dele min rejsedagbog med jer denne gang. Hvis I vil se hvilken dagbog jeg skriver i, kan i klikke forbi et tidligere indlæg lige her

 

København, tirsdag d. 26. juli 2016: H-K og jeg havde fået lov til at låne Karl og Mettes lejlighed mens de var på ferie, så tirsdag formiddag klokken 09.30 kørte vi hjemmefra. Vi havde et kort stop over Fyn da vi havde lidt bøvl med bilen, men efter et kvartes tid var vi atter på farten. Vi var i København omkring klokken 13 og efter vi havde båret vores ting op i lejligheden, gik vi ned til “Royal Bagel” hvor vi købte en sandwich som vi spiste i Fælledparken inden vi gik ad Strøget til Nyhavn, Skuespillerhuset og til det nybyggede “Kvæsthusbroen”, hvor vi holdte en pause og fik en lille forfriskning. Herfra gik vi via Amaliehaven op til Amalienborg og Marmorkirken. Da klokken blev 18, gik vi til “Det lille apotek” hvor vi spiste vores aftensmad. Med maverne godt fyldte, tog vi turen op i Rundetårn for at nyde den smukke udsigt. Herefter gik vi en aftentur inden vi igen tog hjem i lejligheden hvor vi så lidt fjernsyn inden vi gik i seng.

 

København, onsdag d. 27. juli 2016: Vækkeuret ringede klokken 08.30 og efter vi havde spist morgenmad gjorde vi os klar til at gå klokken 11.30. Vi havde nemlig aftalt at mødes med Jeppe, mormor, muffi, Kelvin og Sonja i Jeppes lejlighed, på Vesterbro klokken 12.30. Efter at have set hans nye lejlighed gik vi ned for at spise frokost sammen på café Hoegh. Klokken ca. 15 gik vi hver til sit. Vi gik langs H.C. Andersens Boulevard, hjem til lejligheden hvor vi slappede af inden vi klokken 19.30 gik ud for at spise aftensmad på Papirøen. Her valgte vi at købe mad på “Pulled duck”. Vi spiste på en bænk inden vi gik en tur forbi Operahuset og ud til Holmen hvor vi gik rundt i et godt stykke tid for at finde hvor “Havana” ligger til. På vejen hjem gik vi gennem Nyhavn, hvor vi spise churros på “Rajissimo”. Hjemme i lejligheden så vi, ligesom aftenen før, lidt fjernsyn inden vi gik i seng.

 

København, torsdag d. 28. juli 2016: Dagen i dag havde overskriften “gastronomiske lækkerier”. Vi startede dagen ud stille og roligt med morgenmad, lidt fjernsyn og et bad. Da klokken lidt over 11 gik vi hjemmefra og satte kurs mod Nørrebro Bryghus hvor vi begge fik en skøn forfriskning at gå videre på. Vi skulle dog ikke gå langt før vi nåede næste destination som var “Grød” på Guldbergsgade, hvor vi spiste en skøn skøn frokost. Herfra tog vi videre ind mod midtbyen og Strøget hvor vi kiggede lidt i butikker inden turen gik til Grønnegade og “Serenity Cupcakes” hvor vi nød et par skønne cupcakes til kaffen. For at forbrænde en smule af alt det indtagede, gik vi om i Kongens have, og videre herfra til Tivoli, hvor vi tilbragte et par timer inden vi skulle ind og spise på “Brdr. Price i Tivoli” Her fik vi et af de lækreste måltider vi havde fået længe og efter en lille ekstra gåtur i det smukke Tivoli, gik vi hjem til lejligheden og så en film på sofaen, inden vi hoppede i seng.

   

København, fredag d. 29. juli 2016: Dagen i dag var hjemrejsedag, så derfor havde vi ikke der store på programmet. Efter at have sovet længe havde vi lovet at tømme vores værters stue for møbler, da de tidligere havde haft vandskade, som stadig ikke er ordnet. Efter at have pakket vores tasker, gik jeg ned i en lille hyggelig butik ikke langt fra lejligheden, for at købe et par skåle som jeg havde gået og kigget på hele ugen, så dem blev jeg nødt til at købe med hjem ;) Klokken 12 forlod vi København for at køre til Lyngby. Her havde vi nemlig bestilt bord på “Blomsterbergs café” til en lækker frokost og efterfølgende kaffe og kage. Inden vi kørte hjem, shoppede vi en lille smule i Lyngby storcenter og kørte herefter til Fyn, hvor vi havde inviteret os selv på aftensmad hos min kærestes søster. En super dejlig mini-ferie sluttede da vi landede hjemme klokken lidt i midnat

 

3 tanker om “Dagbog fra København

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *