Fredags drinks

♥ Perlende rabarberdrink 

Så er jeg klar med det første indlæg om “fredags drinks”. Som I jo ved kan jeg ikke tåle alkohol, så derfor kan det en gang imellem være lidt hyggeligt at gøre lidt ekstra ud af det. Som sådan savner jeg ikke at kunne drikke noget med alkohol i, men jeg kan mærke at jeg savner mere og mere det der med at drikke noget anderledes. Ofte ender det med at man drikker sodavand, saft eller juice, men nu har jeg sat mig for at hver fredag skal jeg nyde weekenden med en alkoholfri drink

 

Du skal bruge: 500 g friske rabarber // 2½ dl rørsukker // 2 stjerneanis // 1 liter vand // danskvand // isterninger

Skyl rabarberne og skær dem i skiver. Kom dem i en gryde sammen med sukker, stjerneanis og vand og lad det koge under låg i små 10 minutter. Herefter tages låget af og det koger videre i omkring 5 minutter. Gryden tages herefter af varmen og køler af til stuetemperatur. Passér saften gennem et rent, fugtigt viskestykke og kom på atamonskyllede glas. Stil herefter saften på køl

I et glas kommes 4-5 isterninger og der fyldes herefter halvt op med den afkølede rabarbersaft. Fyld glasset op med danskvand og pynt evt. med frisk mynte og et sugerør

2 tanker om “Fredags drinks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *