I juli glæder jeg mig til:

Det er jo ikke ligefrem fordi at vejret indtil videre har været juli-agtigt, tværtimod. Jeg har været ved at kigge tilbage på samme måned sidste år, og jeg må da indrømme at det hele ser en lille smule mere sommeragtig ud. I kan blandt andet læse min dagbog fra vores kærestetur til København, gode steder at spise i Riga, en boganbefaling og se masser af postkort fra vores familieferie til Letland. Nu kan i kigge med nedenfor og se 10 ting jeg glæder mig til at nyde i denne måned

  1. Bruge en dag på at køre ud i landet og se hvor vi ender
  2. Nyde at barselslivet indbyder til at få læst en masse bøger
  3. At besøge en sød veninde et par dage i Aalborg
  4. Drømme mig væk til smukke rejsedestinationer, selvom det ikke bliver til meget ferie for os i år
  5. Få malet vores stue- og sengebord
  6. At få fyldt fryseren op med hjemmebagte lækkerier
  7. Spise masser af is og lave pizza på grillen
  8. Lave fotobog fra vores miniferie til Tyskland
  9. Plukke løs af alle de lækre ting der vokser i haven pt.
  10. En hyggelig familieweekend i min smukke barndomsby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *