Boganbefaling: “40 uger efter”

Jeg kluk-lo flere gange i løbet af min læsning af denne bog. Flere gange i løbet af disse første 4 uger med en ny titel, har tvivlen om hvorvidt man gør tingene rigtigt, sommetider sneget sig ind. Jeg besluttede mig for at læse bogen for at få lidt input til livet som mor, men bogen var slet ikke som jeg forventede. Det er en sjov og hjertevarm fortælling om hvordan det er ok at gå rundt med gylp på tøjet, den første tur i barnevognen hvor man skynder sig hjem fordi lille-mus skriger hele vejen. Den handler om lorte-bleer, amning, manglende overskud og en ubetinget kærlighed til sit barn. Selvom jeg ikke har været mor længe, kunne jeg side efter side læse om episoder i dette nye liv som passede så spot-on på de ting der følger med når man går hjemme på barsel

En skøn bog der beskriver hvordan det er helt ok at lave små fejl på vejen – hvis du bare husker at give dit barn masser af kys og kærlighed

“Du er en fantastisk mor!”

Fra bogens bagside: “Det er kæmpe stort, vidunderligt og fantastisk at skulle have et barn. Men pludselig står du med en baby i armene og hvad så? Når du har født, kommer barslen væltende med søvnmangel, amning, enorm lykke og stor usikkerhed, lortebleer og en krop, som ikke ligner sig selv. Og hvordan var det nu lige med det der parforhold?

Cana Buttenschøn tager dig med rundt i alle afkroge af barselslivet de første 40 uger EFTER, du er blevet forælder. Fra babyens trivsel, ernæring og søvnrytmer til dét at finde de rette ben at stå på som nybagt mor. For tiden på barsel er lige så benhård, som den er rosenrød og babyduftende. 40 uger efter giver dig gode råd, vejledning, opbakning og personlige anekdoter, så du kommer allerbedst fra start på dit nye liv som mor.”

Om jeg lærte super meget nyt ved at læse bogen vil jeg ikke sige, men det giver en hvis form for lettelse at vide at alle laver små fejl og alle nybagte mødre har gode og dårlige dage…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *