Pærecrumble med nødder

 

I går havde vi besøg af mine bedsteforældre og det var super hyggeligt. Til eftermiddagskaffe havde jeg bagt denne skønne pærerumble. Fordelen ved at bage en kage med smuldredej er at det er utrolig nemt og hurtigt, man har stort set altid alle ingredienserne liggende og man kan variere frugterne alt efter hvad man lige har og hvilken årstid det er. I går var det så lige pære der blev brugt, men æbler, rabarber og bær kan også anbefales

Du skal bruge: 6-8 faste pærer // 50 g havregryn // 100 g hvedemel // 100 g sukker // 100 g koldt smør // en stor håndfuld hasselnødder

Skræl pærerne, skær dem i små tern og kom dem i et ildfast fad. I en skål kommes havregryn, mel, sukker og smør og det smuldres sammen med hænderne. Kom smuldredejen over pærerne og kom til sidst grofthakkede hasselnødder på

Bag kagen ved 180 grader varmluft i ca 30 minutter til den har en skøn gylden overflade og smuldredejen er blevet lidt sprød. Servér kagen lun som den er eller med en skefuld creme fraiche rørt op med vanilje

 

I dag skinner solen så dejligt, så nu vil jeg ud og gå en lang tur med barnevognen mens jeg lytter til en skøn bog

Hav en dejlig søndag – klem C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *