Status fra stilheden

Jeg synes godt nok den ene dag tager den anden lige i tiden. Vi går herhjemme i vores lille hygge-boble og nyder at vi alle 3 kan være sammen hele dagen. Vi kan mærke på Storm at han virkelig nyder at han ikke kun har mor gående hjemme, men at far også er der hele tiden.Det betyder også at vi kan få lavet nogle af alle de ting vi gerne vil have gjort, men ikke helt har kunne finde overskuet til. Men nu er der blevet hængt de sidste ting op på væggene, der er ryddet op/ ryddet ud i alle vores køkkenskabe, vi har fået sat nogle ting på loftet, der er sorteret i Storms tøj, så alt der er blevet for småt er gemt væk, vi har været på genbrugspladsen, jeg har bagt lidt forskelligt til fryseren osv. Det er virkelig dejligt at man kan få sat nogle V-tegn ud for nogle af alle vores gøremål – det giver lidt mere ro i hovedet

Ligesom 2018 er vi startet op på en sund(ere) livsstil herhjemme. Jeg har været træt af at jeg ikke kunne finde motivationen og overskudet til at få gjort noget ved de ekstra kilo fra graviditeten (og dem fra før, haha) men nu er det som om at man er ved at vænne sig lidt til livet med ansvaret for en lille guldklump, det bliver mere og mere rutine og dermed kommer overskudet og tiden også lige så langsomt tilbage. Her i de første dage af 2018 er det helt klart kostmæssigt der er sket den største ændring, men jeg glæder mig til, for alvor, at komme igang med min træning igen. I lørdags var jeg gæsteinstruktør til en power-dag i min forening, og det var super dejligt at få lov til at stå med mikrofonen igen. Jeg ha dog bestemt mig for at jeg ikke vil stå i spidsen for en ugentligt hold så længe jeg ammer, men så har jeg jo også lidt tid til at komme lidt i form igen inden da ;)

 

Som sagt (og som i kan se på billederne) er vi startet på en sundere livsstil herhjemme. Jeg starter som regel dagen ud med en portion vaniljeskyr med en masse topping. I morges bestod det af havreflager, tørrede æblestykker, ristet kokos, blåbær og ristede mandler. Det er selvfølgelig ikke hver morgen at min morgenmad er særlig foto-egnet (havregryn er bare ikke særlig smukke), for vi har jo en lillemand der sætter dagsorden, og nogle dage er det altså bare med at få indtaget noget så hurtigt som muligt, hvis man skal nå at have noget. Jeg har altid været særlig glad for mine stille morgner hvor jeg kunne tage mig god tid til lækker morgenmad, at læse et par kapitler i en god bog osv. Det er der ikke rigtig plads til i hverdagen, men nu hvor kæresten også er på barsel kan der heldigvis snige sig en alene-hyggestund ind i ny og næ

Jeg håber I er kommet godt i gang med det nye år, vi skrives ved inden længe

Klem C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *