Storm, 6 måneder

I dag bliver denne lille trold et halvt år. Alt er vendt op og ned efter at han kom ind i vores liv og vi har nydt hvert sekund i hans selskab. Han er simpelthen verdens skønneste baby (det skal en mor vel sige?) Det er så fantastisk at følge med i hvordan han udvikler sig og hvordan han hver dag opdager og lærer nye ting. Han er for alvor begyndt at blive hans egen, med meninger, grin og temperament. Han er så mild og kærlig og jeg kan slet ikke forstå at denne lille guldklump virkelig er vores – elsker den her lille charmetrold af hele mit hjerte! ♡

Der er ikke blot sket noget med personligheden de seneste 6 måneder. I stedet for at være en lille skrøbelig baby er han nu en lille dreng på 10 kilo og 73 centimeter. Han triller rundt, vil hoppe hele tiden og sidder selv – mor her kan slet slet ikke følge med

I dag har Storm og jeg fejret dagen med en tur i mødregruppe og da farmand kom hjem fra arbejde hyggede vi med musik, bamse & kylling og hånd- og fodaftryk. Aftrykkene ville jeg egentlig have lavet allerede da han blev født, men det fik jeg ikke taget mig sammen til, så derfor gemte vi det til i dag

Nu vil jeg smutte ind og børste tænder, kysse min sovende baby på panden og hoppe under dynen – sov godt derude

3 thoughts on “Storm, 6 måneder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *