Boganbefaling: “Stormsøsteren”

Så blev jeg færdig med den anden bog i serien om “De syv søster”. Den har taget lidt lang tid at komme igennem – ikke fordi den var dårlig eller kedelig, men fordi jeg ikke synes jeg kan finde tid til at få læst efter jeg er begyndt på arbejde – dagene forsivinder hurtig en efter en. Men her til eftermiddag fik jeg læst den færdig, da jeg havde et par timer, mens lillemanden sov middagslur. Jeg var meget positiv over den første bog, og nummer 2 er ingen undtagelse

Fra bogens bagside: Ally D’Apliése er i gang med at forberede sig til en kapsejlads, da hun bliver kaldt hjem til sit barndomshjem ved Genévesøen, fordi hendes adoptivfar pludselig er død. Her mødes hun med sine 5 søstre og opdager, at hendes far – en mystisk millionær, som søstrene kalder Pa Salt – efter eget ønske allerede er begravet, men har efterladt dem hver en nøgle til at finde deres rødder

Allys nøgle fører hende til Norge, hvor hun opdager, at hendes fortid er forbundet til en ung ukendt sangerinde, Anna Landvik, som levede for hundrede år sidenog sang til premieren på Henrik Ibsens Peer Gynt, kendt for den stemningsfulde musik, som den store komponist Edvard Grieg komponerede til stykket. Jo mere Ally opdager om Anna, jo mere begynder hun også at spekulere over, hvem hendes far, Pa Salt, virkelig var. Og hverfor hendes syvende søster aldrig er dukket op …

Den næste bog jeg skal i gang med bliver “Damen som købte en bus og bare kørte”. Jeg ville egentlig gerne bare i gang med bog 3 i denne serie, men jeg trænger til at læse noget andet, inden jeg igen kaster mig over historien om “De syv søstre”

Kan I have en dejlig weekend. Jeg kigger ind forbi i morgen med et par opskrifter på lækkerier med blommer

En tanke om “Boganbefaling: “Stormsøsteren”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *