Boganbefaling: “Skyggesøsteren”

Så blev jeg færdig med det tredje bind i serien om “De syv søstre”. Boganbefalingerne af de tidligere to bøger kan I læse her og her

Det er virkelig dejligt at jeg har fundet en bogserie, som jeg bare ved rammer plet hver gang. Så kan jeg læse et par andre bøger i mellemtiden, og så komme tilbage til en sikker vinder. Den næste bog i serien hedder “Perlesøsteren“, men først vil jeg give mig i kast med et par lydbøger, samt læse “I ly for regnen” af Jojo Moyes, så har stået på min læseliste de seneste 2 år – men nu skal det være, og jeg glæder mig til at give jer en boganbefaling af den. Men nu tilbage til den bog det handler om, nemlig “Skyggesøsteren

Fra bogens bagside: Star D’Apliése står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge de første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol

Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol til lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til

Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *