Friskpresset æblejuice

Godmorgen derude

Pyyy jeg synes det var hårdt at komme op her til morgen. Dynen var dejlig varm, regnen trommede mod vinduet og jeg havde en lille mus til at ligge ved siden af mig i sengen og holde mig i hånden, åhh det var hyggeligt! Men tirsdag er den dag jeg møder tidligt, så der var ikke tid til ret meget morgenhygge. Til gengæld nyder jeg at have tidligt fri og derfor har en hel eftermiddag sammen med mine to drenge

Som I kan se på billederne har jeg haft gang i vores juicemaskine. Vores nabo havde fået en masse æbler som hun ikke fik brugt alle sammen. Derfor fik jeg en lille bærepose over med de lækreste lyserøde æbler. Først tænkte jeg på alle de forskellige, lækre kager der kunne blive ud af det, men blev enig med mig selv om at det vidst var bedre med en omgang juice (kagen ligger bare og frister mig, haha). Men mmmm… hvor er der bare ikke noget bedre end et glas iskoldt friskpresset æblejuice, det smager altså bare tusind gange bedre end det man køber. Det er ellers ved at være længe siden jeg sidst har haft maskinen i brug, men jeg tænker at jeg vil i gang med at lave forskellige lækre juices her hen over efteråret – både baby og jeg har jo godt af et ordentligt skud vitaminer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *