DIY – Halloween inspiration

Jeg har simpelthen sådan haft lyst til at lave et lille Halloween-arrangement og så passer det jo perfekt at vi er hjemme hos familien på efterårsferie, og dermed kan samle bedsteforældre og oldeforældre til lidt Halloween (u)hygge

Jeg har pyntet bordet med små malede græskar, pyntegræskar og hjemmelavede spøgelser både af blade og af marengs. Jeg synes egentlig selv at det blev meget fint, uden at det var for meget

DIY – Spøgelser: blade // hvid maling // sort tusch

Tag en tur ud i naturen og find nogle fine store blade. Læg dem i pres imellem et par tunge bøger til de er blevet tørre og helt flade. Herefter skal de males med hvid maling – de skal nok have en 2-3 gange for at det dækker helt. Når de er tørre kan det være nødvendigt at lægge dem i pres igen, da de gerne vil krølle lidt sammen i hjørnerne. Nu skal spøgelserne have øjne og mund, som tegnes med en sort tusch. Nu er de færdige og kan bruges som bordpynt eller som fine små (u)hyggelige “bordkort” på hver tallerken

DIY – Græskarlys: pyntegræskar // sort maling // pensel

De små marengs-spøgelser var egentlig lavet som pynt til en kage, så hvordan I laver dem, kommer der en opskrift på en af de kommende dage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *