Ud og plukke ramsløg

Den anden dag da Storm og jeg var på tur i skoven fandt vi desværre ingen ramsløg, så her til formiddag, kørte vi i modsatte retning til et skovområde jeg havde fået anbefalet af min mødregruppe og hvor der tilsyneladende skulle være massevis af ramsløg. Og det skal jeg da lige love for der var. Skovbunden var ét stort tæppe af friske ramsløg så vi fik plukket os en stor buket som vi tog med hjem og lavede pesto af

Jeg ville så gerne prøve at lave min egen pesto, men har aldrig fået taget mig sammen til at komme i skoven efter ramsløg. Så i år hvor tiderne er som de er, skulle det være. Jeg tog Storm med på vores daglige tur ud i det blå. Det er så dejligt at have ham med, han nyder virkelig at være udenfor og så er det jo dejligt at opdage nye fine steder i sit nærområde, som man slet ikke vidste der var der. Den her skov kommer vi helt sikkert tilbage til meget snart – næste gang også sammen med farmand og Malte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *