Tilbage som før…

Så er vi 100 % tilbage som tiden før corona var noget vi skulle bekymre os om. Storm har sin daglige gang i børnehaven og Hans-Kristian er startet “normalt” på arbejde igen. I sidste uge arbejdede han hjemmefra, da han havde pådraget sig en forkølelse (det er ikke sådan når man synes at man skal gå i shorts i regn og blæst, bare fordi kalenderen siger “maj”), så derfor var sidste uge også en lille smule anderledes. Men i denne uge er alt som før. Kæresten tager på arbejde lidt i 6, Malte og jeg morgenhygger indtil Stormsen vågner, så skal der spises morgenmad, tages tøj på og gøres klar til afgang når Malte skal have hans formiddagslur. Det tager ca. 20 minutter at gå hen til børnehaven og det er en rigtig dejlig start på dagen med en lille morgen-gåtur

Når Malte vågner efter lur og har fået lidt at spise leger vi som regel lidt i stuen, laver lidt praktiske gøremål, hygger i haven eller går en lille tur ved dammen. Jeg kan godt mærke at han ikke er så vant til at gå lange ture siddende i barnevognen, som Storm var, men jeg håber at det bliver bedre så vi kan begynde at bevæge os lidt længere væk. Her i det første halve år er det ikke blevet til så mange gåture i barnevognen som jeg håbede, enten på grund af regn og blæst, indlæggelser eller al det her corona-halløj. Nu er alt (næsten) ved det gamle og jeg vil rigtig gerne gå mindst én lang tur om dagen – det var virkelig noget både Storm og jeg havde meget fornøjelse af da jeg var på barsel med ham. Er sikker på at det også nok skal blive bedre nu, i takt med at vejret bliver bedre og Malte bliver ældre. Han har dog ikke helt samme tålmodighed som sin storebror, så det er ikke sikkert han gider sidde stille i barnevognen så længe ad gangen, haha

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *