Pinsemuffins med abrikos og syren

Noget af det smukkeste lige pt. er alle de mange syrenbuske der står og blomstrer i stort set alle haver. Duften er fantastisk og jeg nyder dem virkelig på alle vores mange gåture. Og udover at være utrolig smukke, kan de også spises og de er helt fantastiske som fint pynt på kager og desserter

Du skal bruge: 3 store æg // 250 g rørsukker // 250 g hvedemel // 1½ tsk bagepulver // 2 dl mælk // 100 g smør

Pisk æg og sukker til en tyk æggesnaps. Sigt mel og bagepulver ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen. Smelt smør sammen med mælk og vend det forsigtigt i dejen – stop med det samme den er ensartet. Fordel dejen i forme og bag dem ca. 20 minutter ved 170 grader

Lad dem køle helt af inden de pyntes med friske abrikoser, glasur og friske syrenblomster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *