Postkort fra Fanø

Så er vi kommet hjem efter en rigtig dejlig uge i sommerhus på Fanø. Vi har virkelig nydt en uge med masser af leg, afslapning, ture til stranden, seværdigheder, lækkert mad og lune sommeraftener. Vi har haft den skønneste ferie i roligt tempo og på børnenes præmisser, men hvor der stadig har været tid til ture på bryghus, kæresteture i solnedgangen og kortspil om aftenen. Normalet synes jeg at en ferie plejer at gå hurtigt, men denne her gang synes jeg virkelig at dagene forsvandt som dug for solen. Jeg ved ikke om det var fordi vi nu har to krudtugler med der tager meget af vores tid – så skal den ene spise, den anden puttes, den fødste have skiftet ble, den anden vågner fra lur og er sulten, den første bliver sulten igen ovs…. haha. Men det er ingen sag når alle er indstillet på at ferien skal være for børnenes skyld og derfor havde vi også bare et par dage hjemme i sommerhuset hvor der blev leget med biler, slappet af på terrassen, spist is og pjasket rundt i badebassinet

Jeg har virkelig mange billeder fra vores tur til Fanø, og rigtig mange jeg gerne vil vise jer, så de kommende dage kommer jeg nok til at poste nogle flere Fanø-relaterede indlæg her på bloggen. Men nu vil jeg hoppe ind i seng for vi har nemlig en lillemand der de seneste 3 dage er vågnet 03.45, så jeg skal jo snart op igen (Zzzzz…) Godnat herfra

En tanke om “Postkort fra Fanø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *