Før i tiden, da jeg var lidt mere stabil på bloggen, udkom der hver den 1. i måneden et indlæg om ønsker for de kommende 30-31 dage. Vi er allerede nået et godt stykke hen i oktober, men derfor tænkte jeg alligevel at jeg ville dele lidt oktoberønsker med jer:
- Simremad, svampe og rodfrugter
- Halloweenfest for familien med masser af mad, udklædning og uhygge
- Gåture i skoven med kameraet over skulderen
- Små hyggelige diy-projekter med agern, kogler og kastanjer
- Skønne lydbøger til- og fra arbejde samt en god bog under tæppet i sofaen
- Hjemmelavet varm chokolade med skumfiduser og flødeskum
- Græskarlygter til pynt på terassen og ved fordøren
- Hjemmebag med hjemmedyrkede valnødder
- Kransebinding, lysstøbning og oragami
- Morgenmad på sengen med nybagte croissanter, blødkogte æg og bacon