Græskarlygter

Så er vi nået den tid på året hvor vi, traditionen tro, skal have skåret græskarlygter. Vi er så heldige at have den fineste lille bod, ikke langt fra hvor vi bor og her har jeg har købt nogle super store og fine græskar. Her til eftermiddag (mens Malte fik sig en lille morfar) gik jeg igang med at skære. Storm ville gerne være med, men synes hurtigt det blev lidt for kedeligt og svært, så han sad ved siden af og så Ramasjang, imens jeg blev færdig. Nu står det ene græskar så og pynter fint på terassen, og vi venter i spænding på at det bliver mørkt nok til at vi kan sætte lys i det

I morgen har jeg fri til middag og har herefter et par timer alene hjemme inden jeg skal til personalemøde, så jeg regner med at jeg kan få lavet endnu ét der kan stå og pynte fint ved siden af det andet. Nu vil jeg hoppe ind i sofaen til mine drenge, inden de skal i seng. Manden og jeg har planer om at starte på på “Kastanjemanden” i aften. Jeg er virkelig ikke meget til uhyggelige ting, så det skal nok blive spændende – wish me luck!

Kan I have en rigtig dejlig aften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.