15. december – Julesalat

Jeg synes simpelthen man kan lave så mange skønne salater, med vinterens råvarer. Især er jeg rigtig glad for at bruge kål og citrusfrugter, når jeg laver salater. For nogle år siden begyndte vi at lave en salat juleaften – det letter den ellers meget tunge julemad, og er virkelig et dejligt, frisk indslag

Denne salat er en del af vores aftensmad i aften, så den fik jeg lige bakset sammen inden jeg tog på arbejde. Alt du skal bruge er: Appelsiner // blandet kål (her er det grønkål og rød spidskål // Tørrede tranebær // æbler // pinjekerner // lidt olivenolie // flagesalt og peber

Jeg har med vilje ikke skrevet hvor meget der skal bruges af hver ingrediens, for jeg synes det er en smagssag når man laver salat. Nogle gange er det kålen der er hovedelement med en lille smule appelsin og æble – dette gør jeg oftest hvis salaten skal bruges som eneste tilbehør, men i aften hvor det skulle bruges som et ekstra tilbehør sammen med kartofler, har jeg valgt at appelsinerne er den bærende del

Skræl appelsinerne og skær dem i skiver. Læg dem på en tallerken og drys med hakket kål. Rist pinjekerner og kom dem på salaten sammen med æbler i tern og tranebær. Dressingen er lavet af en lille smule olivenolie og appelsinsaft. Til sidst drysses med flagesalt og friskkværnet peber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *